Viser opslag med etiketten Kultur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kultur. Vis alle opslag

søndag den 14. november 2010

Weekend




Har haft den dejligste weekend og den er heldigvis ikke slut endnu. I fredags stod den på middag og fest med gode venner og i går forlod jeg stort set ikke vores 'hule', der nærmest er et fort af puder og tæpper midt i flytterodet, hvor den stod på filmhygge og en lille lur eller to. Var dog ude i det smukke vejr at undervise om formiddagen, så blev også luftet lidt igennem. Og så har jeg læst stakkevis af blade, drukket kold Orangina, leget med kameraer (de to nederste billeder kan jeg dog ikke tage æren for, det er kæresten, der har leget med lukkertid i et mørkt rum) og spist sushi.
I dag skal jeg til BogForum med en veninde og senere til fødselsdag hos min bonuslillesøster, der fylder 9 og ønsker sig FC Barcelona gear?!

Har I haft en rar weekend?

I've had the best weekend. Playing with my camera among other things...

onsdag den 3. november 2010

Paris Guide part II - another day in Paris...


På vej op til Montmartre gik vi igennem Passages Couverts (Passages des Panoramas, Jouffroy og Verdeau) der går fra Boulevard Montmartre op til Rue de Provence. Det er helt eventyrligt at gå gennem de gamle passager, der er holdt i den oprindelige stil fra da de blev bygget i 1800-tallet.
The spectacular Passages Couverts between Boulevard Montmartre and Rue de Provence. You almost feel like a time traveller, as most of the shops contribute to the original 19th century feel.


Inden vi flanerede igennem gallerierne, havde vi provianteret i À la Mère de famille, der ligger ganske nær ved passagerne på Rue du Faubourg-Montmartre 35. Den fine slikbutik har sit eget indlæg her.
We bought some yummy treats for the walk at À la Mère de famille. Read the post on the adorable candy store here.

Op, op, op mod Sacré Coeur gik det gennem Montmartres stejle gader. På Rue Muller nr. 16 stødte vi på denne skøre lilla café, hvor vi drak en café au lait...
As we climbed our way up to Sacré Coeur we stopped at this funny purple café at 16, Rue Muller where we had café au lait...

... og så skal man heller ikke gå af vejen for pizzeriaet på samme gade, der bruger økologisk mel og er ret så funky med flamingoer og lyserødt lys. Man kan også tage en pizza med hvis man vil.
Funky pizzeria that uses organic flour, also in Rue Muller.

... så nåede vi toppen og målet med bjergbestigningen: Sacré Coeur...
After coffees and pizzas we finally reached our goal: Sacré Coeur...

... hvor vi sad på trappetrinene og drak kaffe og spiste mandelkage, altimens vi så ned over byernes by og en violinist spille La vie en rose. Og nej, det er ikke lyv ;)
... where we enjoyed the view...

Vi nåede ikke særlig meget kunst i denne omgang, men kæresten fik sit ønske om at se Monets åkander i L'Orangerie (lige ved Concorde Pladsen) opfyldt. Og det var der også et par små piger der gjorde...
Then we went to L'Orangerie near Concorde to enjoy the dreamy universe of Monet. As did the darling little girls and their mother...

... og hende her...
... this little girl was quite satisfied too...

Oven på kunst blev det tid til en lille snack igen, så vi smuttede indenfor i Paris bedste algierske bageri; La Bague de Kenza på Rue Saint Honore nr. 136 og købte en pistaciecigar og en kokosmakron.
Après art snacks from La Bague de Kenza at 136, Rue Saint Honere, best algerian bakery in Paris.

Så kunne vi lige holde den gående til vi kom til næste stop, nemlig Rue des Rosiers hvor vi var i den ashkenaze-jødiske delikatessen Finkelsztajn. Her spiste vi helt ustyrligt gode bagels og cheesecake...
At Finkelsztajn in Rue des Rosiers where we had the most delicious bagels and cheesecake...

... så det var ikke rigtig fordi vi var sultne, men lidt længere nede ad Rue des Rosiers ligger den sagnomspundne falafelbiks L'as du falafel, og det nytter jo ikke at have været så tæt på verdens måske bedste falafler uden lige at smage...
... we weren't really hungry but we had to try the famous falafels at L'as du falafel... 

... og det var også rigtig godt, især tilbehøret... selve falaflerne synes jeg altså er lige så gode hjemme hos mig...
... and it really was great, especially the garnish, as for the falafels I think mine are as good...

På vej hjem fra Marais-kvarteret, kom vi forbi mÿberry og er der noget jeg er en sucker for så er det frozen yoghurt med toppings à la Pinkberry-konceptet.  Var dog for propmæt til overhovedet at overveje det, men nu er tippet givet videre, den ligger på Rue Vielle du Temple lige ved nummer 27.
Fro-yo heaven mÿberry, 27, Rue Vielle du Temple.

Næsten nede ved Seinen på Rue du pont Louis Philippe ligger den smukkeste lille café Saint Julien, her tog vi et lille kaffestop inden vi krydsede Seinen og begav os hjemad til Rue Vaneau...
And last but not least the pretty Café Saint Julien at Rue du Pont Philippe almost down by the Seine, right by Les Iles.

onsdag den 13. oktober 2010

Fall in the city



Kongens Nytorv, der formår at se smukt ud på trods af byggerod overalt.

Duerne varmer måsen på en rist på Kongens Nytorv. Nåede desværre ikke at tage et billede mens de alle fire lå med halefjerene og vingerne spredt ud som flotte vifter...





Betuttede skulpturer i Charlottenborgs gårdhave.


Kalaset har byens bedste pandekager!

Havde sådan en fin formiddag i mandags. Var ude at se på den yndigste (og mindste! æv) lejlighed i Store Kongensgade med kæreste og bagefter smuttede vi over i Charlottenborgs gård for at se nogle skulpturer, min mor havde tippet mig om.
Siden skulle jeg til allergilæge og det var for en gangs skyld en rar oplevelse, har vist endelig fundet en, der tog mig (og sit erhverv) seriøst. På priktesten slog jeg en lille smule ud på hund (fuck fuck fuck) og meget på torsk (wtf?), men får mere at vide, når jeg skal derhen igen + får svar på blodprøver. Husk at I altid har ret til en second opinion og at alle læger - desværre - ikke er lige gode! Til sammenligning tog mine undersøgelser her lidt over en time (+ opfølgning om 4 uger), hvor den sidste allergolog jeg var hos brugte under 10 min.
Imens jeg var hos doktoren, der i øvrigt havde den mest fabelagtige udsigt ind over byen, var kæreste på bogudsalg og fandt da lige en 1. udgave af min yndlingsbog, Karen Blixens 'Daguerreotypier'. Vi sluttede af med brunch på Kalaset og det mine venner er opskriften på en vældig fin efterårsformiddag :)
Resten af dagen bød i øvrigt på knap så ophidsende ting som læsning, rengøring og træning... Men hvad gør det når den er startet helt eventyrligt :D

I really love fall in Copenhagen. Pictures from Kongens Nytorv (looking pretty even though under construction), Charlottenborg Art Space and Kalaset café.

torsdag den 7. oktober 2010

Teater - Producenterne på Fjællebroen


I sidste uge var jeg så heldig at være blevet inviteret ind at se Producenterne på Fjællebroen, med en ledsager, på Frederiksbergscenen, Nørrebro Teaters Frederiksberg-afdeling.
Det satiriske stykke karikerer tre af Danmarks største filmproducenter, nemlig Peter Aalbæk, Regner Grasten og Meta Foldager og det var virkelig morsomt! Så skægt at jeg af og til, specielt under første akt, måtte tysse lidt på medbragte kæreste, der brød ud i det ene hjertelige skraldgrin (læs: brøl) efter det andet.
I andet akt blev det hele lidt mere alvorligt og kritisk i forhold til de drømmebilleder film skaber.
Stor ros til Peter Gantzler, der brillerede som Peter Aalbæk - han VAR Ålen.

Det har været dejligt at være lidt mere i teatret på det sidste, det vil jeg gerne til at gøre noget mere igen.
Husk i øvrigt de mange gode rabatordninger. Nørrebro's teater tilbyder eksempelvis billetter til 100 kr. for dem under 25 år, det er jeg desværre ikke længere, men det er der jo nok nogle af jer der er :)
Forestillingen kommer også til Svendborg og på Danmarksturné.

I attended a very funny, satiric play last week about the danish film industry.

tirsdag den 28. september 2010

War and Lovecraft


Min søndag aften var helt anderledes end den plejer. Først og fremmest var jeg i teatret, hvilket jeg ikke har været i al for lang tid. Dernæst var jeg så langt ude på Refshaleøen, som jeg aldrig før har været. Så langt ude at der var helt mørkt og man kunne se lysene fra København på himlen.
Jeg prøvede også at sidde i en bus, der bakkede 50 m, hvilket også var helt nyt for mig.

Forestillingen jeg var inde at se hedder War and Lovecraft og er en interaktiv teaterforestilling, der starter med en bustur fra Christianshavns Torv til Refshaleøen, hvor man så bliver sendt ind i en art udstilling med hørebøffer på. Herefter starter den egentlige forestilling, der er en blanding af teater og dans. Hele oplevelsen var så fin og gennemført, om end selve historien måske hang lidt nogle steder.
Vildt spændende og relevant stykke om sociale medier og spil på nettet, toppet fint op med dygtigt skuespil og nogle for vilde dansere.

Læs mere på War and Lovecrafts egen hjemmeside her eller besøg deres facebookside her.

Sunday I attended a very interesting and quite spectacular theatre play called 'War and Lovecraft' on social media and internet games. Great young danish actors and dancers made this a very pleasant show. Apart  from the play the experience consisted of an exhibition as well as a rather long busdrive.

onsdag den 15. september 2010

Walk on the wild side - Margit Brandt modedesign 1965-1980


Kunstindustrimuseet har for tiden en helt fantastisk udstilling om Margit (og Erik) Brandts vilde modeeventyr og i den forbindelse dekadente liv. Den varer kun til og med på søndag, men er virkelig et besøg værd. Løb ladies!

Blev helt betaget af denne kjole.

Fine detaljer og godt tilskærerarbejde var Margit Brandts signatur.


Udstillingen er en herlig blanding af personlige dokumenter og billeder, skitser, modefotografier, video og selvfølgelig tøj. Det giver et fint og nuanceret blik på en spændende tid i dansk modehistorie og gør udstillingen levende. Samtidig tegner den et interessant tidsbillede og fortæller historien om et par der turde skille sig ud og være anderledes.



Jeg synes virkelig Margit Brandts smukke husmodel ligner en kendt dansk modeblogger, kan I gætte hvem jeg tænker på?


I forbindelse med udstillingen bliver der også vist en længere film, der varer 45 min. og starter en gang i timen. Vi var desværre lidt i tidsnød og fik kun set halvdelen, men jeg kan virkelig anbefale at man sætter tid af til den.

Kunstindustrimuseet er et af mine yndlingsmuseer og den anden midlertidige udstilling med moderne snedkerkunst, My Precious, er også værd at smutte forbi...

... ligesom den permanente samling altid er en fornøjelse.

The Danish museum of art and design - one of my personal favorites - has a great temporary exhibition on Margit Brandt, one of the most successful danish fashion designers in the 1960's and 70's.

lørdag den 21. august 2010

A locket of love






På Bryggebroen findes en sjov form for grafitti. For hvordan kan man 'snitte sine forbogstaver' i en wire? Man sætter da en hængelås på. Jeg synes det er så sødt og fint og sjovt. Og det er jo ret uskyldigt og tilfører ikke nogen varig skade på noget. Og der er mange efterhånden. Vores by er på så mange måder så pææææææn, på den lidt kedelige måde, så synes det er ret herligt, når københavnerne er kreative og bruger byrummene på en anden måde. Som det også var tilfældet med bænkevarmerene.

How do you carve the initials of you and your beloved one into a wire? You put on a locket and throw the keys away. At least that's what a lot of Copenhageners - or should I say urban Romeos and Juliets - have done on a bridge in the harbor. I love it and find it so cute and innovative. 

onsdag den 11. august 2010

Louisiana Now







Til alle jer, der allerede er ved at brække jer over modeugehalløj, kommer her et kunstindlæg (modetosser må dog også gerne læse med).
I søndags var jeg på yndlingsmuseet Louisiana for at se udstillingerne 'Warhol after Munch' og 'Sophie Calle'. Begge udstillinger var absolut seværdige, dog fandt jeg Sophie Calles værker mere interessante end Warhols, men jeg har heller aldrig været Warhol-fan.
Især blev jeg betaget af Calles 'Anatoli' der er tekst og billeder (rigtige fotografier man må røre ved og bladre i), som handler om en mand hun delte kupé med på den transsibiriske jernbane.
Louisiana har også for nylig hængt en del fotografier op fra deres egen samling og de er i sig selv et besøg værd, synes jeg.

Went to my favorite danish museum Louisiana last sunday to see the exhibitions 'Warhol after Munch' and 'Sophie Calle'. I really like how Sophie Calle incorporates text in most of her work.
Related Posts with Thumbnails