Viser opslag med etiketten Mænd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mænd. Vis alle opslag

tirsdag den 1. juni 2010

Kulturella (og gamle mænd)


Synes det er ved at være lidt (for længe) siden jeg har skrevet noget som helst om bøger. Og det er altså ikke fordi jeg er stoppet med at læse, tror bare jeg har glemt det.
På ferien læste jeg Hypnotisøren og det var virkelig svensk krimi når det er bedst. Vældig velskrevet, hvilket desværre er en sjældenhed indenfor krimigenren, og vanvittigt uhyggelig og makaber.

Inden den blev jeg færdig med Jonathan Lethems Ensomhedens fæstning, der handler om Brooklyn i 1970'erne. Lethem skriver så utroligt godt, at jeg af og til nærmest måtte stoppe op og nive mig selv i armen. Og læse sætningerne igen. Og igen. Jeg læser en del, men synes det er sjældent at jeg støder på en ordkunster af den kaliber, i al tilfælde når det kommer til nyere litteratur. Dermed ikke sagt at samtidslitteraturen ikke er dygtig, der er bare ofte fokus på noget andet.
Ensomhedens Fæstning er derfor også noget af en krabat at bide skeer med og ikke just en page-turner, men den er det hele værd. Er i øvrigt død-misundelig på hr. Lethem for at kunne skrive sådan, serious zazazu!

Nu er jeg lige gået i gang med Jørgen Leth og Mortens Sabroes samtalebog Det er derfor de knepper så meget i dette land og den er absolut underholdende, morsom, velskrevet og -reflekteret, og god hvis man vil blive klogere på (gamle) mænd.

Da jeg kom hjem i eftermiddags fik jeg en ubændig trang til at bage cupcakes (I blame the rain). Og her i huset er der ikke langt fra tanke (eller trang) til handling, så har brugt de tidlige aftentimer på at bage og høre Sinatra for fulde smadder. Og på den måde blev en kedelig regnvejrstirsdag lige pludselig helt fin ;)



Nu vil jeg spise cupcake(s) og se Sabrina, der måske er min yndlingsfilm. Yndlings Bogart og yndlings Audrey (der synger La vie en rose i filmen) er i al tilfælde med. Gad egentlig godt blive zappet tilbage i tiden og være til en eller anden komsammen hvor både Sinatra og Bogart var med, hmm... Nå, godt at man har Youtube.
Og på et tidspunkt kommer der også en kæreste hjem fra øver og så vil jeg overraske ham med kaffe og cupcakes galore, jow jow det er altså en helt fin tirsdag :)


What I'm reading, listening to and watching at the moment (well, not all at once :D). I can really recommend Jonathan Lethems Fortress of Solitude, best book I've read so far this year.

mandag den 1. marts 2010

Mandagsløjer


Hejsan folks ;) Jeg har haft en god og travl weekend, med spisning på Vespa med tha boy (virkeligt godt!), undervisning, til middag lørdag og siden i byen og i går nød jeg det gode vejr med en lang tur på Vestre Kirkegård (virkelig et overset spot i København) med Nina og efterfølgende pizza og film på hendes sofa.

I dag skal jeg læse, læse, læse, løbe, male spisebord (hvis jeg når det) og så skal jeg i Ikea og købe reoler, så jeg endelig kan komme videre med projekt indretning. Og så har jeg da også lige et lille rendez-vous med a certain someone i aften (jep helt strategisk planlagt, så jeg har en stærk mand til at hjælpe med at samle reoler). Så god mandag i sigte tror jeg, på trods af at det atter er gråt og koldt.
I tilfælde af at I ikke er i helt så godt humør, har jeg inkluderet en lille sjov reklame, den fik i al tilfælde mig til at trække på smilebåndet. Enjoy!

lørdag den 6. februar 2010

Flotte fyre

Ok, kommer nok til at fortryde det her + Louise slår mig ihjel. Men bliver altså lige nød til at dele vores overskægseventyr fra i går med Jer. Vi grinede så meget, at tårerne trillede ned ad kinderne og make-uppen måtte gøres om + vi kom for sent til Diamantnatten. Men det var altså det hele værd. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så sjovt.

Har været nede at undervise mit nye hvalpehold her til formiddag og det var rigtig dejligt. Havde gruet lidt for det, men der er ikke noget som ti hundehvalpe til at få en i godt humør. Skal prøve at tage nogle billeder af vidunderne på næste lørdag, så I også kan nyde dem.
Diamantnatten var virkelig et hit, viser lidt billeder senere.

I aften skal jeg til housewarming og Louise og jeg har skumle planer om at overskæggene skal med.

Louise havde købt moustacher'ne i Tiger hvis I også vil have skæg, både på den ene og den anden måde. Enjoy!

fredag den 5. februar 2010

Invictus


Wow, tænk at en rugby-film kunne være så fed. Er stadig helt oppe at ringe over den. Den var ikke en tudefilm, som jeg havde frygtet. Eller jo, lidt glædestårer måske. Tror at hele biografen sad og smilede :)
Jeg blev i helt godt humør og der skal ellers lidt til lige nu. Vil ikke afsløre for meget, men blot give den mine varmeste anbefalinger. Feel good over hele linjen, men uden at blive cheesy. Og så synes jeg at Matt Damon i blond, buff og brun udgave er helt haps.

lørdag den 23. januar 2010

Hallu


Meget god date i går på Glypto og efterfølgende dinner ;) Mr. Bigger than Berger (hvilket han selv har valgt at kalde sig), startede jo med at referere til ham som min mr. Big, er vist lidt et hit. Går i al tilfælde rundt og er lidt glad på den fjollede måde. Rart...

I dag har jeg været ude at spise brunch med Julie. Vi ville have været på The Food overfor Empire, men de har kun brunch om søndagen, så vi røg på Laundromat i Elmegade i stedet. Sad ved vinduet og kiggede på folk og sludrede om livet (dvs. primært mænd, lidt studiesnak og hmm... mænd, flot!). Er helt mæt på den lidt tunge måde og kunne godt bruge en lille lur, men skal ud at besøge min søde mormor, så må lige stramme mig an. Og rive vapsen rundt i Søndermarken en tur i det gode vejr. Må jo udnytte, at jeg er i eksil på Frederiksberg.

I aften holder jeg hof her i herskabelighederne (min mor og hendes kæreste er i Sverige), så den står på hvide pizzaer fra Forno a Legna på Falkoner Allé (kan virkelig anbefales) og vino med tøserne. Nogle af dem påstår, at de vil se det der mandehåndbold, hmmm..... Er håndboldmænd egentlig hotte? I så fald kunne det jo være at man skulle kigge med...

tirsdag den 12. januar 2010

Sweet

'Bigger than Berger', sådan underskrev den fyr jeg dater sig i en mail i går. Det synes jeg er lidt sødt. Og ret sjovt.

lørdag den 9. januar 2010

Cola du er min allerbedste ven - Det er fyre med dårlig attitude til gengæld ikke


Hallu dejligste læsere. Jeg er ramt i dag. Ondeste tømmermænd, men har virkelig selv været ude om det. Drak vin i går. Og øl. Og cider. Og drinks. Og er der noget jeg ikke skal, så er det at blande. Var til fredagsbar på min venindes studie og senere på Understellet. Sluttede af med durum mix, filosoferen om livet og fritter på Konya ved runddelen kl. 6 om morgenen. Konya er et af mine favorit kebabsteder, måske ikke fordi de har den bedste kebab (spiser ikke nok af det til rent faktisk at kunne sammenligne eller bedømme), men fordi jeg har så mange gode minder fra det sted. Og så har de en samovar, hvilket var et stort hit i går hvor det var så koldt, fik drukket varm te i spandevis :)
Lige nu er den lille cola-mand min bedste ven. Livseliksir på flaske!

Ved ikke om det skyldtes, at mit hår er blevet et par toner lysere, men måtte høre på usandsynligt mange klichéprægede scorereplikker i går. I så fald har blondiner det både hårdere og sjovere.
Nu må I endelig ikke misforstå mig, jeg bliver selvfølgelig smigret og tager det som en kompliment, at nogen overhovedet viser interesse. Det skal på ingen måde lyde som noget hovent blær. Bare så vi lige har det på det rene.
Men det her er jo mest en pigeblog og jeg betragter Jer der læser med, som en slags veninder. Og sådan nogen kan jo godt få lidt af sladderen fra byturen ikke?

Der var en fyr der i ramme alvor spurgte mig om det virkelig kunne passe, at man kun måtte fyre fyrværkeri af nytårsaften. For der var det smukkeste fyrværkeri foran ham lige nu. Say what?
Fik et par til i samme stil, og det er altså for sjovt og helt ok og sødt og uskyldigt. Men altså ikke lige det der rykker for mig.
Noget jeg til gengæld synes er en underlig trend blandt scoretaktikker hos fyre, er den arrogante og lidt nedgørende stil: Eksempelvis fyren der kommer hen for at snakke og indleder samtalen med at spørge hvad 40 divideret med en halv er. Sådan noget tænder jeg altså helt af på. Også selvom jeg godt ved det er 80, fordi det er det samme som at gange med 2. Men hvad hvis jeg ikke havde vidst det? Var jeg så blevet erklæret ikke egnet? Eller netop egnet? Valgte at svare og så skride og undgå idioten resten af aftenen.
En anden variation af den arrogante og nedladende type er dem der først kritiserer noget ved pigens udseende (som regel en lille ting, men nok til man føler sig ramt på sin forfængelighed) for derefter at prøve at score hende. Sådan lige pille hende lidt ned, for selv at føle sig lidt sejere og føle de har styringen eller jeg ved ikke hvad.
Den allerbedste, eller i virkeligheden værste, var fyren, der købte mig en øl på Understellet inden lukketid og som jeg snakkede lidt med. Han var faktisk helt sød, indtil han blev oprigtig fornærmet over at jeg hellere ville ud at spise kebab med pigerne end at lære ham bedre at kende. Han blev virkelig sur. Som om han havde 'købt' mig med den øl. Han kunne jo have spurtg om mit nummer eller noget. Men direkte at forvente at jeg skulle med ham hjem er da for groft....

Men hvorfor alle de underlige spil? Hvorfor kan en fyr ikke bare sige til en pige 'Hey jeg synes du ser rigtig sød ud (ikke noget med fyrværkeri eller stjerner), vil du snakke/danse/drikke en øl med mig' og så kunne de jo spørge hvad man laver/hvad man drømmer om/ hvad ens yndlingsfarve er i stedet for at stille matematikspørgsmål eller sige at ens øjne sidder ret tæt eller konsekvent kalde en for Emilia, når man har skåret ud i pap og klappet at man hedder Æ-M-E-L-I.


mandag den 4. januar 2010

De evige tre

Jeg bryder mig virkelig ikke om at afvise folk. Jeg er gennemført behagesyg og er på den konto gået på lidt for mange pligtdates, som allerede på forhånd føltes helt forkerte. Og selvom jeg går ind for at give folk en chance, skal man også huske at stole på sin mavefornemmelse.
Det er også for dumt, for jeg bliver jo alligevel nød til at afvise på et tidspunkt. Som regel inden 2. date. Bare rolig, bliver ikke pligtkærester med folk, fordi jeg ikke kan finde ud af at sige nej :)

Fik en besked på Facebook i går fra en sød fyr (bare ikke sød på den rigtige måde), som jeg mødte nytårsaften. En virkelig sød besked. Han skrev bl.a. at han var ked af, at han ikke havde fået spurgt om mit nummer og at hvis han havde haft det, så ville han have haft ringet nu. Hvorfor er det altid de forkerte mænd, der siger det rigtige?

Kom til at tænke på Anne Linnet sangen 'De evige tre', som er en fin sang hvis du spørger mig.
Lyrikken er Tove Ditlevsens og kommer her:

Der er to mænd i verden
Der bestandig krydser min vej
Den ene er ham jeg elsker
Den anden elsker mig.

Den ene er i en natlig drøm
Der bor i mit mørke sind
Den anden står ved mit hjertes dør
Jeg lukker ham aldrig ind.

Den ene gav mig et vårligt pust
Af lykke, der snart fór hen
Den anden gav mig sit hele liv
Fik aldrig en time igen.

Den ene bruser i blodets sang
Hvor elskov er ren og fri
Den anden er et med den triste dag
Som drømmene drukner i.

Hver en kvinde står mellem disse to
Forelsket, elsket og ren
En gang hvert hundrede år kan det ske
De smelter sammen til en.

'De evige tre' fra digtsamlingen 'Blinkende lygter'.

Tror at jeg vil udforske Tove Ditlevsens forfatterskab lidt mere, kan virkelig godt lide hendes digte. Skriv hvis I har anbefalinger :)

I ♥ Moustache



Billede fra Le blog de Betty


Haha, så lige denne t-shirt fra Urban Outfitters hos Betty. Den må jeg altså have fingrene i. Er nemlig lidt af en sucker for overskæg (mest til mænd). Så mens mange piger er harme over at alle unge fyre efterhånden dribler rundt med en grandiøs skovsnegl, er jeg bare HAPPY!

søndag den 3. januar 2010

Brrrr....







Shit hvor er det koldt! Kan næsten ikke holde varmen i min lejlighed :( Sidder med 8 lag uldkjoler og trøjer, to par uldsokker, tæppe og varm hund.
Pride & Prejudice var lige så godt som det plejer, hurra for dejlige Darcy og al den umådelige spænding, der kan ligge i blikkene mellem to elskende.
Lea er smuttet igen og jeg burde nok fordybe mig i en bog eller noget noget andet, har ligesom set nok fjernsyn for i dag. Men nu er jeg faldet i staver over Pirates of the Caribbean på 2'eren, så kommer nok ikke videre. Depp-drengen er nu også lidt af en hapsi, især i den rolle (har altså noget for mænd der er 'klædt ud'). Ikke en Darcy selvfølgelig, men en fin erstatning indeed :)

Oh Darcy!



Om lidt kommer søde Lea og så skal vi fejre det nye år med et lille Pride and Prejudice maraton. Bliver aldrig træt af den serie. Normalt er jeg egentlig ikke overmåde pjattet med Colin Firth, men Colin Firth som mr. Darcy.... suk, det bliver bare ikke bedre. Hvis I ikke har set den, så se at komme i gang. Watch and die ;)

Og så en lille advarsel; hvis man har set den der tamme film med Kiera Knightley fra 2005, then you haven't seen nothing yet. Det skal være BBC tv-serien fra 1995 (6 afsnit à 1 time = 6 fantastiske timer i Jane Austen land) med Colin Firth som Fitzwilliam Darcy og Jennifer Ehle som Elizabeth Bennet. Basta!

Med ønsket om en hyggelig søndag,

Emily


Hov, I skal da ikke snydes for en lille snas af kagen, så her kommer den berygtede badescene.
Egentlig ikke mit favorite moment of P&P, men det er alt for godt til at afsløre, så det skal I have til gode til når I ser den selv.

søndag den 27. december 2009

Godteposen


Nu skal jeg på en lille juledate (er det egentlig stadig jul? for mig er det jul indtil nytår ca.) ind at se The Imaginarium of Doctor Parnassus. Jeg har alle mulige forventninger til filmen og om ikke andet så er det da et sandt overflødighedshorn af hunks. Nu er det jo efterhånden længe siden, at jeg har sludret om drømmemænd (eller noget) så tillader mig at gå lidt amok nu. Jamen for christ sake women: Heath Ledger, Johnny Depp, Colin Farrell og Jude Law i en og samme film! Det er da en julegave af høj karat. Kan ikke helt finde ud af, om det er morbidt at synes Heath Ledger er lækker (may he rest in peace)? På den anden side synes jeg jo også vældig godt om Humphrey Bogart og James Dean i den retning og de er også døde, men er det mere legalt når det er længere tid siden? Anyway, så længe man tænker at manden var vanvittigt dygtig til sit fag og tilmed vældig pæn og charmerende, kan det vel ikke være så slemt. Og ellers må jeg nøjes med de tre andre og sprællevende hapser.

onsdag den 16. december 2009

Cowgirl









Af og til kunne jeg godt tænke mig at bo på en ranch i Montana. Med en fåmælt, vejrbidt mand - sådan en rigtig cowboy à la Marlboro-man. Med en masse kvæg og en masse unger, der hver aften får hjemmebagte cookies og et stort glas mælk - ungerne altså, ikke kvæget. Ligesom i Hestehviskeren med Robert Redford (han må gerne være den fåmælte, vejrbidte mand, måske i en lidt yngre edition).
Der skal selvfølgelig også være en masse heste. Brugte det meste af mit liv fra jeg var 5-15 i sadlen og savner det ofte.

Halskæden er en jeg fandt hjemme hos min mor og desværre kun til låns...

When in London


Sidst jeg var i London tog jeg den helt store turisttur med masser af sightseeing. Er ret vild med Gorkin-bygningen, der faktisk er bæredygtig. Og Tower, de der ravne er for fantastiske.

Er stadig skidtmads, men satser stadig på at tage til London på fredag.
Og glæder mig. Men det havde nu været federe hvis jeg var helt frisk, julemirakel kom hid...

Hovedformålet med turen er, at min veninde Nina skal over at mødes med sin mr. Darcy og at der forhåbentlig stadig er lige så sød musik, som da de mødte hinanden i København for godt en måned siden. Det er egentlig lidt crazy, men de to lovebirds faldt pladask for hinanden og har skrevet glødende mails siden og jeg er jo all in for lidt hovedkuls romantik. Så da hun luftede idéen om at tage til London (hun syntes alligevel det var lidt for angstprovokerende at stå med projektet alene, hvis han nu viser sig at være psyko when in UK), så jeg er med som en slags anstandsdame/3. hjul/ love-promoter.
Og jeg var ikke svær at lokke, London ved juletid og kærlighedsprojekt, what's not to like?

Har slet ikke fået tænkt over hvad jeg skal i London, men her er et lille udkast med mulige bud:
  • På Victoria & Albert Museum, yndlings!
  • På Tate Modern, der er bl.a. en Andy Warhol udstilling for tiden
  • I Nicholas Kirkwoods butik, skal bare kigge...
  • Topshop! på Oxford Circus
  • Måske Primark og anden engelsk highstreet
  • Harrods, for at se al julepynten og lysene
  • Billig sushi
  • Tusse rundt på Portobello road
  • På Camden market
Hvis I har idéer, adresser og tips, så skriv endelig! Jeg har været i London et par gange, men altid kun et par dage af gangen, så er absolut ikke ekspert og bliver meget glad for hvis I vil dele ud af London-favoritter ;)

onsdag den 9. december 2009

Good Will Hunting



Er lige blevet færdig med opgave og så er der Good Will Hunting på DR2 :) Perfekt timing, det er en af mine absolut yndlings feel good film.
Og så elsker jeg Matt Damon. Allermest i Bourne filmene, men også her hvor han bare er en lille drengerøv. Hmm... må vist til at rydde lidt op i mine imaginære kærester, de skulle jo nødig blive jaloux på hinanden...

Mr. Bogart


Humphrey Bogart er nok min all time favorite. Selvsagt som hårdkogt detektiv i noirfilm, men i allerhøjeste grad også i min yndlings Audrey Hepburn film; Sabrina. Kom bare lige til at tænke på det i forhold til det forrige indlæg.

Julekaffe og romantik





Blev vækket af GLS mand, der ringede på min dør kl. 8. Helt søvdrukken og med morgenhår galore, åbnede jeg og kvitterede for min pakke. Havde heldigvis haft åndsnærværelse nok til at nå at kaste en frakke over slightly gennemsigtig Sonia Rykiel natting.
Hmm.. ikke den måde jeg helst vil vækkes på. På den anden side er jeg aldrig blevet vækket på den måde jeg helst vil vækkes på, så det var ikke GLS mandens skyld.
Egentlig ret vildt at tænke på at jeg i en alder af 24 1/2 (jep så barnlig er jeg, tæller også stadig i 3/4) og med en lille håndfuld småseriøse forhold bag mig, aldrig har fået serveret morgenmad på sengen. Ever... Men har i det hele taget aldrig været sammen med nogen, der har gjort det i grand romantic gestures. Eller i al tilfælde ikke de der classic (og måske kliché) ting som blomster, undertøj, middage, diamanter, en lille tur til Paris, et glødende brev, morgenmad på sengen eller et par Louboutin stilletter (og et kæmpe skab de kan bo i). Forstå mig ret, behøver jo ikke at være noget dyrt, det var bare lidt mere håndgribelige eksempler.
Hvorfor er fyre blevet så nærige med romatikken. Er det derfor vi alle sammen er helt forelskede i Twilight cirkuset? Fordi det er gammeldags heltetyper, der redder deres elskede og er opofrende og romantiske på en måde, der er ved at gå i glemmebogen?
Eller som da jeg så Gossip Girl i går og blev så rørt af Nates omsorg overfor Serena. Han bankede skurken i gulvet og veg efterfølgende ikke fra hendes hospitalsseng. Selvom man er en strong independant woman vil man jo gerne reddes lidt og behandles som en prinsesse af og til... Eller hvad siger I?

Ret skal være ret for der er en del der har lavet middag til mig. Og en der har skrevet en sang.  En anden har lavet en tegneserie om min hund, hvilket også er ret sødt. Min sidste kæreste lavede en sammenplantning af krydderurter til mig og det var også ret fint set i lyset af, at jeg havde snakket om hvor godt jeg kunne tænke mig en altan, så jeg kunne have krydderurter i altankasserne.
Og jeg har også fået blomster, men altid på den nærige måde. Som i brune (!) chrysanthemum eller noget fra en tank og så kan man jo lige så godt lade være efter min mening. Hvis det er et pengespørgsmål, så hellere nøjes med én perfekt langstilket rose end en masse juks. Eller også har det været bagtanke- eller undskyldnings-blomster, hvilket er det værste i hele verden.

Nu kommer jeg til at lyde helt bitter og det er slet ikke meningen. Jeg er bare håbløs romantiker.

Som Carrie siger i sidste afsnit af SATC:
"I'm looking for love. Real love. Ridiculous, inconvenient, consuming, can't-live-without-each-other-love."


Nå, det her indlæg skulle egentlig bare have handlet om, at jeg efter GLS besøg tog vuf på morgentur og stoppede forbi Baresso på vejen hjem. Og købte en julelatte, der smagte godt...

tirsdag den 8. december 2009

Heldige Olivia


Hun har ikke bare god stil hende Olivia Palermo, hun har også lidt af et stykke man-candy. Han hedder Johannes Huebl og må gerne ligge under mit juletræ sammen med Acne-trøjen jeg viste tidligere i dag ;)

Undskyld at jeg spammer jer med hunks og anden useriøsitet, men der er opgaveundtagelsestilstand her på matriklen, så får hverken ordentlig mad eller pænt tøj på, som jeg kan tage billeder af og vise jer. Og der er shoppe-stop indtil jeg skal til London.

Nu vil jeg holde en lille pause og se Gossip Girl.... så der kommer sikkert endnu et hunk-indlæg om Ed Westwick senere. Tror at jeg er ved at blive en teenagepige. Når jeg tænker over det var jeg egentlig heller ikke særlig teenage-agtig hvad det angik, dengang jeg rent faktisk var teenager (der læste jeg mest bøger), så måske det bare er en fase man skal igennem?

Glædelig jul piger


Fik denne her af søde Julie på min facebook-væg. Vel er det fjollet, men jeg blev i godt humør af den, så måske I også gør? Ellers kan i springe den over :) Men det er altså alle tiders mulighed for Robert Pattinson OD på den bedst tænkelige måde.

Og nu vi er ved Robert-drengen, så minder han mig altså både om James Dean og Dylan McKay (hvad hedder han egentlig i virkeligheden?), nogen der har tænkt det samme?

fredag den 9. oktober 2009

Fredagstanker - Hvor bliver de af i weekenden?


credits: Giovanni Rufino/ CW Network 2009


Ovenfor superdandy'en Chuck Bass. Mere om ham senere.


Først til noget der undrer mig vedvarende; Alle de søde fyre, der smiler til en på gaden, universitetet, i metroen, på stranden og ja fortsæt selv listen. Hvor fuck er det lige de gemmer sig i weekenden? Forstår det simpelthen ikke. I løbet af ugen når jeg altid at have tilpas mange af den slags små hverdagsflirterier, til at jeg er mere end forhåbningsfuld, når weekenden nærmer sig (ja har helt glemt forgående weekends manglende udbud). Men hvor er det så lige, at de er blevet af fredag eller lørdag aften? Nul, niks og nada af dem møder jeg på barer, værtshuse, uni-fester, klubber, diskoteker (ja ja holder mig ikke engang til en venue, man skulle jo nødigt minimere chancerne) osv. Så snart vi rammer fredag aften, gemmer alle de her søde fyre sig et eller andet sted for først at genopstå søndag morgen (jo jo for ser dem da til brunch). Og jeg vil gerne vide hvor.
Nu ville det normale pigesvar jo være 'de sidder hjemme sammen med deres kærester', men den tror jeg simpelthen ikke på. Det kan de da ikke gøre allesammen, nogen af dem klart, men ikke dem alle.
Må indrømme at jeg aldrig har mødt en fyr, der senere blev til en kæreste i byen. Det har mere været de sædvanlige skole, arbejds, middag/fest hjemme hos venner seancer der har båret frugt i forholdsretningen.
Så er det dumt at blive ved med at gå i byen i jagten på prinsen (ser i denne sammenhæng helt bort fra at det også er sjovt at gå ud generelt, det må blive et andet indlæg)?
Altså statistisk set er det nemlig helt galt pick-up sted for mig og jeg er en pige der tror på fakta og videnskab.
Men er også en romantiker helt ind til benet, så bliver ved med at tro på det. Og opildnet af ugens flirterier tager jeg gang på gang i byen og er helt sikker på, at 'i aften er aftenen hvor jeg møder prince charming'.
Men der er vel egentlig ikke noget specielt romantisk ved at mødes i byen?
Så måske jeg hellere skulle gøre noget ved det med den søde fyr jeg møder på stranden, når jeg er ude med hudnene (og han har også en sød hund!). Det ville da være en finere historie til børnebørnene end at sige at man mødtes på Hong Kong: 'Ja vi mødtes jo da vi var ude at gå med hundene, sådan helt 101 dalmatinere-agtigt, en smuk solskinsmorgen på stranden....'. Så skulle måske sådan helt amerikansk bare spørge ham, om han vil drikke en kop kaffe en dag... Kunne være ret sejt, men tør sgu' ikke. Han kunne jo sige nej eller noget andet farligt...
Og så er jeg også lidt gammeldags og vil helst have at fyren rykker først. Hvilket er en håbløs holdning at have i disse ligestillingstider, hvor mange fyre nærmest forventer at pigen tager initiativet hvis hun er interesseret. Var formentlig nemmere den gang, der var mere klare regler for den slags (ja og der har jeg vist stof til endnu en omgang fredagstanker).
Hvad siger I? Kan man score i byen? Må man invitere en fyr ud på stranden? Og hvor gemmer de søde fyre sig i weekenden?


Og mens jeg venter på den eneste ene gad jeg godt have en affære med Chuck Bass fra Gossip Girl. Ikke Ed Westwick der spiller Chuck. Nej, karakteren Chuck Bass i alt han forbudte, arrogante, velklædte dandyisme. Haps haps haps, siger jeg bare.
Må også indrømme, at Dan er kommet efter det. Diskuterede det med Julie i går og hun har helt tiden syntes, at han var en snack, mens jeg først synes han er blevet noget at råbe hurra for her i 3. sæson.


credits: Giovanni Rufino/ CW Network 2009

Godt at man har GG-drengene, når nu der ikke sker så meget i ens virkelige liv :)

Vi skrives,
God fredag ;)
Related Posts with Thumbnails