Viser opslag med etiketten Hår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hår. Vis alle opslag

onsdag den 1. december 2010

Wave tutorial a.k.a Verdens længste v-log... næsten...

Så lykkedes det endelig, jeg har lavet en laaaaaaang v-log. Kunne selvfølgelig have redigeret og klippet lidt i den, men er ikke en haj til video (endnu), så det er et one-take. Håber I overlever og at I tager pænt imod den. Syntes (tydeligvis) selv det var ret sjovt, så kunne godt finde på at lave flere, hvis der er stemning for det. Det gamle indlæg om bølgerne er lige her.
Konstruktiv kritik (på længde, indhold etc. ikke på mine alt for stemte s'er) og forslag til kommende v-logs er meget velkomne :)

My first ever v-log. It's a tutorial on how to make waves with a straightening iron, I'm sorry it's only in Danish...

lørdag den 27. november 2010

Photo diary Syoss event + Thomas Sabo opening

I torsdags var jeg til et arrangement på Soho House i Kødbyen, som Syoss holdt i anledning af at de lancerer en ny hjemmefarve på det danske marked. Var ret vild med denne models styling.
Har fået en masse lækre hårprodukter og -farve med hjem, som jeg udlodder til jer i næste uge på bloggens Facebook-side.
Fierce!
Søde Jane og hendes hat, havde taget turen helt fra Odense.
Clara Sofie kom og spillede.
Christina, der altid minder mig om en pige fra en Sofia Coppola film.
Flotte piger og flotte (og stærke) cocktails. Fiona, Funda og Maria.
Var vældig træt efter en lang skoledag og fik også hurtigt trætte poter, så tog et lille hvil...
... inden jeg tog videre til aftenens næste arrangement, Thomas Sabo butiksåbning på Østergade, hvor der var boblevand...
... og lækre chokolader...
... fine smykker og rigtig godt selskab. Fulgtes nemlig med Mille...
... og Camilla og Kia :)

Thursday I attended a blogger event for Syoss hair color and later on the opening of a Thomas Sabo jewelry store.

Curly Girl - Products I use

Hermed den lovede oversigt over de produkter jeg bruger i forbindelse med Curly Girl Metoden. Og jeg bruger selvfølgelig langt fra dem alle på en gang. Tænkte bare, at jeg lige så godt kunne tage alle dem med jeg har prøvet og er glad for. Jeg har også bedst erfaringer med at rotere lidt mellem forskellige produkter, i stedet for at bruge de samme hver gang jeg vasker hår.
  1. Conceived by Nature Rosemary Shampoo, uden sulfat. Bruger den ca. 2 gange om måneden. De har også en fantastisk balsam. Kan købes hos horsecare.dk
  2. Jason Naturals conditioner. Der er mange lækre, mine favoritter er den med kelp og den med lavendel. De fleste er uden silikone.
  3. Bed Head Moisture Maniac balsam, uden silikone.
  4. Lavera Rosen Balsam. Også god som leave-in/styling. Kan fås i de fleste helsekostforretninger (også på nettet).
  5. Wella Enrich hårkur. Godt nok med silikone, men en af de bedste hårkure jeg har prøvet. Fås hos frisører og både til fint og groft hår.
  6. Joico K-Pak hårkur, super genopbyggende hårkur, uden silikoner.
  7. Kokosolie, bruges som hårkur, men skal i INDEN man vasker håret. Evt. allerede om aftenen (ikke for meget). Vask ud med shampoo eller balsam. Er også lækker som kropsolie.
  8. Joico Curl Definer. Styling, der aktiverer, fremhæver og definerer krøllerne. Jeg bruger den kun af og til, men det er en af de bedste 'krølle-cremer' jeg har prøvet. Bruges i håndklædetørt hår.
  9. Bumble & Bumble Defrizz. God lille shine og anti-krus og en af de eneste jeg har fundet uden silikone.
  10. Styling fra John Masters. Elsker ALLE deres produkter og skulle jeg vælge én serie ville det blive John Masters! Avocado Lavender Conditioner er genial. Her er det Hair Pomade, der er god til lige at have med i tasken til at lægge krus ned og fugte håret, Shine On, den bruger jeg mest som gele i vådt hår til at kramme det op med, og Dry Hair Nourishment & Defrizzer, der er et rent olieprodukt, bruger den som shine, primært i tørt hår.
  11. Mandelolie, kan fås i Matas og helsekost. Bruger den både som shine i tørre spidser og som 'natcreme' til håret. Synes især håret har brug for lidt ekstra nu i frostvejret.
  12. Kameliaolie, kan fås i helsekostforretninger. Bruges ligesom mandelolie.
  13. Schwarzkopf Essensity Styling Juice. Jeg sprayer den primært i tørt hår og krammer det så op, for at friske krøller op inden man skal ud om aftenen eller en morgen hvor man ikke har vasket hår. Er let varmebeskyttende og er egentlig lavet til at bruge inden styling.
  14. Schwarzkopf Essensity Smoothing Cream. Styling til tørt hår. Perfekt kombination af voks med meget let hold og shine. God til at samle spidser.
  15. Klorane Shampooing à sec. Tørshampoo/hårpudder. Til øget volumen og tekstur. Eller hvis håret trænger til en lille opfrisker.
  16. Schwarzkopf OSIS+ Shine Duster, den kendte Dust It's skinnende lillesøster. En af de sjoveste shines jeg har prøvet og den fedter ikke.
Det var jo en frygtelig masse produkter.
Her kommer lige eksempler på 3 rutiner, så I får et bedre indtryk af hvordan og hvorledes.
  • Vasker hovedbunden ved at massere med fingerspidserne med Jason Naturals balsam. Skyller grundigt ud. Påfører samme balsam i længderne og friserer med en bredtandet kam og/el. fingrene. Skyller ud. Presser let vandet ud af håret med et håndklæde - gerne i krammende bevægelser opad. Påfører Joico Curl Definer ved at kramme det ind i håret med opadrettede bevægelser. Tørrer med en softstyler/diffuser. Afslutter med lidt John Masters Dry Hair Nourishment & Defrizzer.
  • Putter kokosolie i længderne og lader det sidde 10-20 min. inden jeg går i bad (så kan man ordne fødder el. lign. imens). Vasker håret med Conceived by Nature Shampoo. Skyller grundigt. Kommer Moisture Maniac fra Bed Head i hele håret og friserer det med en bredtandet kam. Skyller ud. Presser let vandet ud af håret med et håndklæde. Krammer John Masters Shine On i med opadrettede bevægelser. Lader det lufttørre.
  • Vasker hovedbunden ved at massere med fingerspidserne med Lavera rose balsam. Skyller grundigt ud. Påfører Joico K-Pak i længderne og friserer med fingre/kam, mens det sidder og virker. Skyller ud. Presser let vandet ud af håret med et håndklæde. Sprayer Essensity Styling Juice i og krammer op. Tørrer med softstyler eller ruller om to fingre og fastgør med clips og lader tørre for ekstra defineret krøl. Afslutter med Pomade fra John Masters for glans og samling.
Medmindre andet er nævnt køber jeg mine produkter hos Lookfantastic eller HQhair.
Husk at både metoden og produkterne er dem der virker for mig (og mit meget lange, grove og tørre hår), men ikke nødvendigvis for dig/jer :)
Det gælder vel i bund og grund om at finde ud af hvad der virker for en selv, men det kan jo ofte være inspirerende at høre om hvad andre gør og så plukke det ud man selv kan bruge.


Some of my favorite hair products. I - more or less - follow the Curly Girl method, therefore I don't use shampoos and if I do it's the sulfate free from Conceived by Nature. I like my conditioner free from silicone as the ones from Jason Naturals, Conceived by Nature, John Masters and Bed Heads Moisture Maniac. As for styling I'm very keen on everything by John Masters and Schwarzkopf Essensity. Last but not least i like using natural oils as coco, almond and camellia as a treat or a few drops for added shine.

torsdag den 25. november 2010

Curly Girl

På det seneste har jeg fået en del spørgsmål angående mit hår. Specielt i forbindelse med dette indlæg (og det her), hvor ovenstående billede også er fra.
Det er jo snart en krig siden og jeg lovede at vende tilbage, både angående hvordan og hvorledes jeg plejer mit hår og hvilke produkter jeg bruger.
Tænkte at vi lige kan starte med metoden og så laver jeg endnu et indlæg med produkter.

Jeg følger, mere eller mindre, den metode der beskrives i bogen Curly Girl af Lorraine Massey. Du kan læse mere om det hele i denne lille Wikihow, der dog ikke stemmer helt overens med bogen. I det store og hele går det ud på at lade være med at bruge shampoo (især dem med sulfater), at give ens hår fred for hårtørrer, glattejern og stride børster og ellers at give det masser af fugt og pleje. Altsammen fordi krøllet/bølget/kruset hår er mere skrøbeligt og tørt end glat hår. Og derfor skal behandles (og i øvrigt klippes) anderledes end glat hår.

Lad mig lige understrege, at det her ikke er sådan en 'selvrensende hår'-kur. Man vasker sit hår, gerne dagligt. Man bruger bare ikke shampoo, men i stedet en let balsam og/eller lunket vand og lidt massage med fingrene. Det kan nok bedst sammenlignes med at rense sit ansigt med rensemælk i stedet for vand og sæbe - man kan jo sagtens rense make-up og snavs af alligevel.
Mange med naturkrøl/bølger/krus oplever at deres hår er helt uregerligt lige efter vask (og oftest er pænest på 2. eller 3. dagen) og det er simpelthen fordi sulfaten (der stort set findes i al shampoo) er alt for skrappe for det porøse hår.

Jeg ved godt at det lyder helt gak, ikke at skulle vaske sit hår med shampoo, men jeg har ikke gjort det i snart 3 måneder (bortset fra et par gange af gammel vane og det var med en uden sulfat) og jeg har aldrig været bedre venner med mit hår. Og nej, det lugter ikke og det bliver ikke fedtet :)

Jeg undgår i øvrigt for det meste produkter med silikone (alt det der ender på -one bag på balsamen/'hårolien'/plejeproduktet/hårkuren), da det danner et lag uden på hårstrået, der umiddelbart får det til at se smukt og glansfuldt ud, men som også er en barriere for at håret kan modtage næring. For at få silikonen af, så håret kan modtage pleje, skal der skrap shampoo til og sådan kører det så. Det er altså lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Det skal dog nævnes at nogle silikoner er vandopløselige og derfor ikke helt så stygge.

Til allersidst vil jeg lige understrege at jeg tager afstand fra alle former for fanatisme og hey, det er jo bare hår. Så selvom Mrs. Massey, prædiker et nærmest religiøst forhold til krøllerne og gerne vil have en til at aflægge et løfte (mest for sjov i bogen... håber jeg) om aldrig mere at 'mishandle' ens hår, så har jeg altså gang i glattejernet og børsten af og til. Og jeg tørrer hår dagligt... dog med en diffuser/soft-styler...

Hvis I i denne forbindelse sidder og tænker: "Har hun ikke lovet os en guide til 'bølger med glattejern' og 'krøller/bølger' med clips", så husker I helt korrekt og de kommer, men hver ting til sin tid.
Og så kan jeg vist heller ikke sludre mere om hår i denne omgang :)

Tilføjelse: Jeg friserer selvfølgelig mit hår. Bare kun når jeg er i bad og har puttet balsam i og kun med fingrene og/eller en bredtandet kam.

Lækker opskrift på hjemmelavet hårkur her.

I - more or less - follow the Curly Girl method as described by Lorraine Massey in the book by the same name.

mandag den 22. november 2010

En læser tester volumenprodukter


For en måneds tid siden udloddede jeg en æske fuld af volumenprodukter fra Tressemmé. Jeg har nærmest både for meget hår og volumen, så det gav ikke rigtig mening at jeg prøvede produkterne og samtidig synes jeg jo det er ret så hyggeligt at kunne glæde en af jer af og til.

Anna-Sofie, der vandt, har testet produkterne og her er hvad hun skriver:
"Jeg har nu haft mulighed for at teste de nye produkter fra Tressemmé, 24 Hour Body, i godt 3 uger og jeg må sige at de har gjort stort indtryk på mig! Allerede ved første øjekast forelskede jeg mig i produkterne og den fine æske de blev leveret i. Jeg har selv fint skandinavisk hår, der hurtigt ”klasker” sammen, så jeg var henrykt over disse nye produkter, der som bekendt lover volumen i 24 timer. Efter diverse hårvaske og flere stylinger er jeg nu nået frem til, at produkterne rent faktisk virker! Hårshampooen og balsammen gør håret blødt, lækkert og ikke mindst tykt og efterlader det med en lækker duft af hindbær.
Af stylingprodukterne er det Blow Dry Lotion og Root Boosting Spray der får flest guldstjerner! Man ser tydeligt rødderne løftes, håret føles tykt og føles ikke klistret. Jeg har derefter sluttet af med Finishing Spray (hårlakken) der virkelig holder godt, uden at fedte eller klistre. Volumen holder længe, om den holder i 24 timer præcis er dog svært at sige...
Det eneste jeg har haft lidt problemer med, er rundbørsten. Det er en super lækker børste, men der skal lidt øvelse til, før jeg kan finde ud af at gøre det ordentlig.

Men alt i alt – lækre produkter, bestemt pengene værd!"

Det lyder jo ret så godt, må man sige. Er I andre der har prøvet dem?

A month ago one of my readers won a lot of volume products from Tressemmé here on the blog. She has tested the products and reviewed them. Verdict: It really works.

mandag den 15. november 2010

Repost: Fletteguide/how to: braided up do

Mens jeg stadig skylder jer guides til bølger med glattejern (laver en v-log, snart! Amager og halshug), krøller med clips og knold oven på hovedet, tænkte jeg at vi lige kunne varme op med en lille re-post af en allerede eksisterende frisure-guide :)
Så er der fregnefis med fletninger :) Sidst jeg flashede denne omgang flet på hovedet, var I nogle stykker der spurgte hvordan og hvorledes. Jeg lovede så en lille guide med billeder og her er den så. Well well, ja lidt sent, sorry.

Here it goes:
  • Del håret i en midterskilning (eller en sjusket én som min).
  • Flet den ene del og sæt en elastik om enden.
  • Flet så resten og læg denne fletning op om hovedet og sæt enden fast med to hårnåle. Sæt dem i et kryds, så de låser.
  • Tag elastikken af den fletning du flettede først og træk den ind gennem den fletning, der allerede er sat fast. Gør enden af den fletning du har trukket igennem fast under den anden fletning. Igen med to hårnåle i et kryds.
  • Fastgør evt. fletningerne flere steder og løse totter med flere hårnåle.
  • Gem det første hårnålekryds ved at trækket og fastgøre fletningen over det.
God fornøjelse ;)

I love how this hair do almost feels like a hat. And if theres something I enjoy it's wearing a hat. Hmm... or a scarf on my head. I wouldn't mind a crown either... Just kidding, I'll just stick with the braids (in a 'crown'), hats and scarves :)
  • Part the hair down the middle (more or less, I don't mind if it's a little messy).
  • Braid one side and secure temporary with a rubber band. 
  • Braid the other side and secure it on top of the head with two hair pins in a cross (one over the other, it makes them 'lock'). 
  • Pull the rubber band of the first braid and drag it through the one already fastened.
  • Secure it underneath this one, again making a cross with the hair pins.
  • Pin back little 'get away' strands of hair if you feel like it. 
  • Fixate it with even more hair pins along the back side of the braids if you want to. 
  • I can have this hair do with just the two crosses and a couple of additional pins for a whole day. The secret is to lock the pins :)

lørdag den 6. november 2010

Test + Give Away: Hair Straightener


For et par måneder siden var jeg til et rigtig fint arrangement i anledning af at Braun lancerede en ny linie af stylingredskaber. Her fik jeg sågar et glattejern med hjem og jeg lovede i den anledning jer at teste det. Jeg har brugt det to gange (bruger sjældent varmestyling) og det er et rigtig godt glattejern og ikke mindst er det vildt smart at man kan indstille det efter hvor fint/groft hår man har. På den måde undgår man at smadre fint hår unødigt og samtidig kan man få det varmt nok, til hvis man har et grovere hår. Det er et rigtig godt glattejern til prisen og nemt at lave krøller og bølger med (jow jow, ved godt jeg skylder jer en 'bølge-video', samler stadig mod).
Men det slår altså ikke mit trofaste ghd-jern, på en eller anden måde er der bare lige lidt mere 'køreglæde' ved ghd'et. Det ligger lidt tungere i hånden, glider lidt bedre gennem håret... Men det koster jo så også langt over det dobbelte...
Nå, nok sludder - nu til sagen. For hvad skal jeg med to glattejern?

Derfor udlodder jeg et styk Braun Satin Hair Straightener på bloggens facebookside. Det er som skrevet brugt to gange, skulle jo lige teste det, men er fuldstændig som nyt :)

OG der følger en lækker goodie-bag med Wella-produkter med. Alt du skal gøre for at være med i konkurrencen er at 'like' bloggen på facebook og skrive en kommentar under 'Give Away: Braun glattejern' :)

I'm so sorry, this give-away is for my danish readers only. I'll hopefully have one for everybody soon :)

fredag den 1. oktober 2010

New Haircut (and pout)



Så fik jeg endelig klipppet manen i går! Hurra for det og hurra for alle jeres gode forslag! Og for at give mig troen på, at der rent faktisk er frisører, der kan finde ud af at klippe i andet end glat hår. Fik masser af krøller (de er mest bagpå), fald og fylde + gode tips til pleje og styling af krøllet hår/hår med fald. Tænk at jeg skulle være 25 år om at komme dertil (eller næsten - havde glat hår som barn).
Har ikke fået taget så meget af længden, men fået klippet en masse 'kanaler' tror jeg nok det hed...
Hvad synes I?? - om håret altså, ikke min freaky photobooth-trutmund.

Endte hos Pernille fra Gråbrødre Torv 7 (hvor salonen sjovt nok også ligger). Hun var sød, sjov og sej OG havde selv krøller (virker lidt mere troværdigt sådan...). Så bortset fra at hun kom hårlak i mit garn til sidst (hader hårlak!!), er jeg rigtig godt tilfreds.

Har i øvrigt ikke glemt, at jeg lovede at lave en anmeldelse af  + videoguide til bølger med Braun glattefætteren. Har bare ikke fået brugt den endnu og lige nu vil jeg lige afprøve det her naturkrøl - men den kommer :)

Efter frisørtur tog jeg til et Wella arrangement, i anledning af at de lancerer nogle nye produkter til farvet hår. Fik en masse fine ting med hjem at prøve og skal nok give et pip, hvis der er noget der er glorværdigt.


Og der var cupcakes fra Agnes OG de lækre chokolademandler fra Summerbird (og der er kommet nye med citron, nammenam) til eventet - måtte virkelig holde mig i skindet og nøjedes (hvis ikke man tæller alle mandlerne med, host host) med at dele en Red Velvet med Frede.
Red Velvet er USA's mest populære cupcake og består af en chokoladebund (der er farvet rød med rødbedesaft, god knows why) og cream cheese frosting. Rigtig god, meeeen nok ikke lige den jeg køber næste gang jeg skal ind at besøge Agnes... Er nok mere til frugtmodeller, når det kommer til kopkager...

Got my hair cut by a hairdresser who actually knew how to cut wavy/curly hair for the first time in my life. What a nice experience! Do you like it?

mandag den 20. september 2010

Frisørskræk


Grinte en hel del, da jeg så dette billede fra i torsdags til Wella/Braun event. Nu skal det her jo ikke ende som en hårblog, men jeg har altså brug for jeres hjælp.

Jeg er fuldstændig panisk angst for at gå til frisøren. Se hvordan jeg sidder og knuger hænder og ser helt perpleks ud, bare ved at få stylet håret. Jeg har alt for mange alt for dårlige frisøroplevelser i bagagen. Er især blevet skamklippet en hel del gange af frisører, der enten ikke forstod mit hår eller ikke forstod hvad jeg ville have.

Den frisør jeg har brugt det sidste års tid har faktisk været rigtig god, men hun står ikke i salon længere og når man går til frisøren så sjældent som jeg gør, synes jeg det er rart at få hele salonoplevelsen med.
Så derfor: Er der nogen der kender en dygtig frisør her på Sjælland (gider godt at rejse lidt for det, hvis bare det er godt), der forstår sig på tykt, stridt hår med masser af fald? Eller en der er en haj til at klippe krøller?
Pretty please??

fredag den 17. september 2010

My own hair in a nicer version


I går var jeg til et mægtig fint arrangement hos ChaChaCha i anledning af at Braun lancerer nogle nye stylingværktøjer anbefalet af Wella.
Mit hår blev stylet med et fladjern i naturlige bølger meget lig dem jeg selv har, men i en noget mere tæmmet og shiny version. Var meget tilfreds med resultatet og kan godt lide at jeg fik en så brugbar styling. Selvom jeg hjemmefra havde drømt lidt om en crazy up-do, er det her noget jeg kan gøre selv og bruge rigtig meget. Ville nok ikke gå hele håret igennem selv, men blot udvælge nogle totter og/eller det øverste.
Vidste faktisk slet ikke hvordan man lavede bølger på denne måde med et glattejern, så fik lært noget i går OG spist en masse sushi og snakket med søde bloggerpiger, win.
Fik i øvrigt også luret hvordan stylisten lavede smukke 30'er bølger på Trine, det skal jeg også prøve selv.
Måske det kunne være en idé til videoblogging? Forskellig bølger med glattejern?

Vi var så heldige at få et af de nye Braun Satin Hair Color glattejern med hjem, hele fidusen med dem skulle være at de er mere skånsomme ved håret (specielt farvet) og bevarer farve, fugt og glans bedre. Ja, de skulle vist ligefrem skabe glans pga. noget fancy ion-teknologi. Nå, men nu kan jeg i al tilfælde prøve det og se om det kan stå distancen mod mit trofaste GHD-jern.
Skal nok komme med en dom senere hen :)

Yesterday i attended an event hosted by Braun and Wella as Braun has just launched a new line of Satin Hair Colours styling tools. I got my hair styled in very natural waves similar to my own but more controlled and shiny :) 

fredag den 10. september 2010

Look of the day: Little green cape and new hair color








Så kom støvlerne i aktion og det sammen med min nye (krøllede) grønne kappe og mit nye (krøllede) farvede hår.
Farvede det selv i onsdags, noget jeg ellers aldrig har turde, men fik for en uges tid siden en vanvittig idé om at det lige måtte være sagen. Nok mest fordi jeg gerne ville have mit hår farvet med øko-farve og ikke lige syntes jeg havde knap 2000,- at smide efter det hos en frisør (synes de der langt hårs tillæg er tarvelige!). Farvede det med Sanotint Light, som er ret 'grønt' og skånsomt, og brugte to dele mørk gyldenblond og en del naturblond og er meget glad for resultatet.
Ville gerne væk fra det meget solblegede og hen mod noget, der matchede det der vokser ud af mit hovede lidt bedre.
For at det ikke skulle blive for ensfarvet, pakkede jeg nogle lyse totter ind i sølvpapir før jeg farvede det.
Det er nok mere held end forstand, men synes det er endt ganske lykkeligt og har sparet en masse penge.
Husk altid at bruge en farve med noget rødt/gyldent i, hvis du går fra meget lys til mørkere. Ellers bliver det grønt og det er ikke læks.

Om lidt smutter jeg på arbejde, gider ikke rigtig i dag... Glæder mig til i morgen og på søndag. Har en masse hyggelige aftaler med veninder; brunch, bytur, middag. Det bliver godt. Har været ret så kærestekedelig på det sidste, æv. Eller det er egentlig nok mest fordi jeg har været syg. Bliver så dejlig at se dem igen.

Outfit details: Cape ASOS// socks Zara// shorts H&M// boots Burberry Prorsum// purse/beautybox vintage


New cape, boots and hair color in action. Colored it by myself this week, something I've never dared before. I used Sanotint which is a rather 'clean' and 'green' way of coloring and I'm so pleased with the result.
I'm of to work now, even though I would rather stay at home and watch Mad Men. But gladly I'm looking forward to a really nice weekend packed with exciting plans with my girlfriends.
Have a lovely friday!
Related Posts with Thumbnails