mandag den 30. november 2009

London


Min veninde Nina og jeg smutter en forlænget weekend til London lige inden jul. Hun skal over at ses med sin mr. Darcy og jeg skal med som anstandsdame... eller noget. Og hvis de får brug for lidt alone time, kan jeg nok finde på noget at lave. Som i juleshopping for eksempel. Eller et besøg på Victoria and Albert museum. Eller gennemtrawling af markeder. Eller besøge et par venner, der læser/bor der.
Det er altså alletiders eksamens-gulerod. Glæder mig!

Todays





Lidt nye H&M godter; nederdel og top med mesh

Byttede de sidste Jimmy Choo ting hos H&M i fredags, havde end ikke fået brugt pailletcardiganen, så kunne ikke rigtigt forsvare at beholde den. Og det samme med clutchen, der var så fin og sjov. Men alligevel alt for dyr til bare at have liggende...
Men så fik jeg de her rare ting, som allerede er i brug ;)
Kiggede også på andre fine ting, viser senere...

Klimakunst?





I forbindelse med klimatopmødet sker der en masse omkring Bellacentret. Og det er ikke ligefrem i den klimaoptimistiske genre alt sammen. Synes faktisk at det er ret uhyggeligt, men også lidt flot. Der står også en frihedsgudinde-lookalike på en af bakketoppene på den nordlige del af Amager Fælled, hende må jeg hen at kigge nærmere på en af dagene.

Morgenstund har guld i mund... eller avocado og peberrod


Jeg begynder snart at lyde som en gal morgenambassadør, men er altså nærmest min yndlingstid på dagen.
I dag startede den med en lang løbetur med vuf på stranden, der var så smukt. Helt blikstille og masser af svaner der tullede rundt i lagunen i strandparken.

Vel hjemme stod den på massiv morgenmad med ristet rugbrød med gode sager og et blødkogt æg. På maden nederst til venstre er der hytteret, en rest citronmarineret kylling, cherrytomater, lidt løg og basilikum. På den anden er der Philadelphia, friskrevet peberrod, avocado, cherrytomater, løg og citronsaft.

Nu sidder jeg og prøver at komme i opgavekrig, mens jeg lytter til Wulfmorgentahlers stribeshow juleedition på P3, hvilket måske ikke ligefrem er den bedste skrivekatalysator, men det er sjovt ;)

fredag den 27. november 2009

God weekend!






Kom lige til at gå lidt amok med Photobooth, kan sige til mit forsvar at jeg jo ikke rigtig har prøvet det før. Min hedengangne Mac var tusse gammel og havde ikke den slags fancy sager. Tror jeg har taget tusind billeder med hver effekt og det bliver bare ved med at være sjovt. Vil dog skåne jer, så nøjedes med at poste tre.

Jeg holder blog-fri her i weekenden, så ville bare lige sige so long og vi skrives på mandag.

Klem fra mig

Lakrids



Var hjemme hos min mor og hendes kæreste at spise i går. Vi fik lækker lammesteg og en super salat med abrikoser, granatæble, hvidkål og andet godt. Og så fik vi hindbær og lakridspibe til dessert, ret fjollet og kønt at se på.
Bagefter drak jeg gløgg (synes stadig at det er underligt med alle de g'er) og spiste æbleskiver med min søde Louise, hjemme hos mig. Vi funderede over om gløgg mon er lige så klistret på indersiden af et menneske, som på indersiden af et glas... Ja ja, det er store tanker der udtænkes her i mit crib.

torsdag den 26. november 2009

I don't want a lot for Christmas...

book1


Men jeg vil gerne have The Sartorialist bogen (kan købes på amazon.co.uk)
Og den sorte jakke som jeg viste fra Glitzy i går.
Og hundepuden fra H&Ms Home Collection (se den her hos Frede)
Og gule viskestykker fra Notre Dame (stribede eller ternede)
Og Caroline Flemmings kogebog (hun er da det sødeste, gladeste menneske, så den kan kun være fin)
Og flydende håndsæbe fra Savon de Marseille, refill i duften Cerisier
Og Origins skintonic.
Og en bronzer fra Jane Iredale eller Mac
Og en øjencreme der kan gøre underværker, måske Dermalogica


Det var vist det. Men bare rolig Mutti, skal nok komme på mere i løbet af december måned præcis som jeg plejer ;)


Happy




Har haft super morgen. Løbetur på fælleden med vuf, lækker morgenmad (bagels med Philadelphia og røget laks) og opgavegennembrud. Nu vil jeg gå i overspringshandlingsmode og hente julepynt i kælderen. 

Ønsker jer en fabelagtigt dag (ok, måske er jeg lidt overhappy, men endorphinerne suser stadig rundt i kroppen)... 

onsdag den 25. november 2009

Julefrokostdress? Lametta og lårhøje støvler


her er så mit lametta-monster i aktion, hvad siger I?

Hmm... og så burde jeg nok overveje at gøre noget ved min egen farve. Solarie er ikke rigtig en option for mig, men måske man skulle prøve noget spraytan?

Costume likeys


Costume har udvalgt mit outfit på stylegallery, er helt stolt og glad :)

Juuuuuul




Nu er det den 25. november og der er under en uge til 1. december, så nu må det være ok at begynde at jule lidt. Har købt jul på pose og i flaske, som i æbleskiver og gløgg (what's with the odd double d?). Og så har jeg købt et lamettahelvede af en kjole i H&M (udsnit øverst), som måske kunne være lidt af et julefrokosthit... Viser den på senere, så må I hjælpe med at bedømme.
I morgen vil jeg hente mit julepynt i kælderen og gå helt amok, er en x-mas freak, wuhuu.

Can I have it? Please


Uh ih åh altså, så lige den her Chanelish hos fine fine Natalie Karlsson og tror altså ikke helt jeg kan stå for den... i sort. Den findes også i helt hvid. Fra Glitzy.

Brunch


Der var nogen der lavede morgenmad til mig i morges :)
Eller well klokken var 11, så morgen og morgen...
Det var omelet med hytteret og basilikum, mmmm....

Team Edward


creepy stalker kind of Emily



Julie kunne ikke beslutte sig og ville have både Edward og Jacob, Bella måtte til gengæld gerne smutte

Oh my lord! Var inde at se Twilight New Moon i går sammen med alle de andre teenagepiger, crazy og meget hvinende stemning i Imperial, umuligt ikke at blive revet med.
Filmen var på mange måde dårlig og til tider pinlig, men alligevel er jeg solgt. Det er jo porno for piger og det spiller på alle de rigtige tangenter. Edward og Jacob er der hele tiden til at redde Bella og de siger alle de rigtige ting (og for det meste i bar overkrop).
Jeg er dog ubetinget på team Edward. Narkomanlignende prettyboys er nok bare mere mig end pumpede indianere.
Kan man mon få en t-shirt et sted hvor der står 'Team Edward'? Kan jo lige så godt køre den her psykose helt ud.
Julie var grådig og ville have dem begge, men den evigt klynkende Bella måtte gerne blive stemt hjem fra ekspeditionen, hun er virkelig også det svageste led i alle betydninger.


tirsdag den 24. november 2009

Mere genbrug









Smuttede forbi en anden genbrug, der også er åbnet for nylig på Amagerbrogade, på vejen hjem. Det er en klassisk velgørenhedsgenbrug hvor der er lidt længere mellem snapsene, til gengæld er det helt åndssvagt billigt. Fandt et ternet grønt uldtørklæde til 3 kr. og en fin blomstret kjole til 15 kr. Glæder mig allerede til at bruge kjolen med et bælte i taljen til foråret. Prøvede lige at tage et hurtigt billede af det, men fik mere væg end Emily med :(
Nu skal jeg spise nogle hurtige madder og så i biffen ;)

Smukt Brugt










For nylig åbnede Smukt Brugt på Amagerbrogade 201. Ofte går jeg forbi på min morgentur med vuf, for at se om der skulle hænge noget spændende nyt i vinduet. Det var sådan jeg fandt min smukke kroko-mappe i lak og i morges hang den hvide kjole med skibe og palmer og fristede i vinduet.
Har lige været forbi for at prøve den, men desværre var den både for stor og lang :(
Butikken fortjener alligevel, at blive nævnt (den kan jo ikke gøre for at jeg er for kort), da der er så mange fine sager og til fornuftige priser. Synes absolut at den er et besøg værd og så kan man passende smutte over på den anden side af Amagerbrogade på hyggelige Ingolfs Kaffebar, på Ingolfs Allé, bagefter til kaffe eller andet godt.

Amore Amar





Har været ude at gå dejlig morgentur med vuf i det fine vejr. På Tomatvej og Ingolfs Allé bl.a. Jeg bor nemlig på Amager, med alle de særegne vejnavne. Jeg er blevet så glad for Amager, at jeg dårligt kan forestille mig at skulle flytte meget længere væk end Christianshavn. Hvilket nok er noget pjat, for plejer at adaptere storartet uanset hvor jeg er, men er altså virkelig glad for Amager.
Jeg er født og opvokset primært på Vesterbro og Frederiksberg, men har også boet på Cypern, Bornholm og senest i Bruxelles. Jeg har rejst meget og det eneste sted jeg ikke har trivedes var i Beijing. Det er svært at sætte en finger på hvorfor, men tror bare at det var sådan en grundfornemmelse af dårlig stemning. Har hørt andre have det på samme måde med den del af Kina, men det skal ikke afholde nogen fra at besøge Beijing, for der er stadig et vildt spændende sted at være.
Men tilbage til Amager ;) Kom forbi tre af mine yndlingsbutikker nemlig Smukt Brugt på Amagerbrogade, Antique Kronen på Elbagade og Herolds Varehus på Øresundsvej. Selvom jeg aldrig har købt noget hos de to sidstnævnte, holder jeg meget af dem og at kigge i deres vinduer.
Hos Antique Kronen kan man få lysekroner og jeg er virkelig en sucker for lysekroner. Men må nok vente lidt for det bliver bare komisk hvis man hænger en chandelier op i lejlighed på 47 kvadratmeter. Min drømmeboligstil (lige nu er jeg på Ikea og brugt, moneterne går jo til tøj) er egentlig også meget mere organisk modernisme à la Eames (vil have masser af Eames) og Arne Jacobsen, så lysekronen passer heller ikke ind der... Måske jeg kan have den i smug i et walk-in-closet engang?
I Herolds Varehus kan man få spøg og skæmt og gøgl galore, den er absolut et besøg værd!
Skal ned i Smukt Brugt, der er min yndlingsgenbrug, senere for de havde en fin kjole i vinduet. Skal nok tage nogle billeder dernede.
So long

mandag den 23. november 2009

Pump it



Er lige kommet hjem efter en super omgang BodyPump hos Fitness Dk på Nørrebro. Hvis man kan elske en motionsform, så elsker jeg BodyPump. Det er en full body workout til musik, med fokus på styrke og udholdenhed og jeg føler mig så stærk og sej når jeg pumper. Har ikke styrketrænet i lang tid på grund af en skulderskade, så det var virkelig rart at komme i gang igen. Det bliver nok knap så rart i morgen, men sådan er det jo at starte op. Vil se frem til på torsdag eller fredag hvor jeg er klar igen.
Løb, dans, at stå på ski (hvilket jeg desværre ikke kan komme til ugentligt) og BodyPump er mine yndlingsveje til et endorphin-kick og det er vel det det gælder om; at finde en motionsform, som man synes er sjov nok til at man bliver ved. Men det kræver jo også at man prøver lidt forskelligt og giver det en chance.
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at prøve at fægte... Hmm og måske klatring også kunne være noget?
Hvad giver jer et kick? Eller mangler motivationen og lysten?

Maybe she's born with it





Nu har jeg brugt Maybellines Collosal i et par uger og jeg er mere end tilfreds. Den minder meget om Dior Show og til bare 100 kr. er den et budgetvenligt alternativ. Har ellers brugt YSL's Effet Faux Cils og Guerlain le 2, men synes faktisk at den billigere Maybelline er bedre. På billedet ser det lidt klumpet ud, men det er sådan jeg kan lide det og det ser jo anderledes ud, når det ikke er så tæt på. Men ellers kan man jo alliere sig med en øjenvippekam eller en nål.
Meget af min make-up er øko eller 'ren og grøn', især det der skal direkte på huden, men mht. mascara duer det ikke synes jeg. Hvilken er jeres favoritmascara?

Sound of Cph



Var til Sound of Copenhagen på Vega i lørdags og det var ret så lækkert. Der var rigtig god stemning og bands'ne var seje og ukrukkede og hyggede sig med publikum. WhoMadeWho var måske lidt for afslappede, de fik i al tilfælde pludselig kollektiv trang til at smide tøjet, well der er sikkert meget varmt på sådan en scene... eller noget.
Næste weekend er der flere godter på Vega; Air om fredagen og Figurines om lørdagen, der er stadig billetter og jeg er fristet.

lørdag den 21. november 2009

What to wear II - batik, prikker og thigh high boots


skal det være batikkjole?

eller jumpsuit med prikker?

Tror at det bliver en god aften i aften. Skal først ud at spise hos en veninde og så til koncert.
Håber at I også får en dejlig aften.
Klem

Lørdagstur


øresundskollegiet (eller hedder det ørestadskollegiet? bliver i tvivl), der for en gangs skyld ikke så trist og gråt ud


vor frelser kirkes tårn, min yndlingsbygning


vennelyst haveforening


min skygge


volden


christiania fra en anden side


gaden hvor alle prinsesser burde bo


sofiebadet, hvor man kan lave privat spa med sine veninder eller romantisk aften med kæreste


christianshavns kanal


mit drømmehus på christianshavn


langebro


fine brugskunstting hos ö på islands brygge


holdt kaffestop hos wulf og konstali på bryggen


solnedgang over fælleden
Related Posts with Thumbnails