torsdag den 30. september 2010

Hverdagstings-irritations-listen

Selvom jeg for det meste er en happy camper og sætter en ære i at være optimistisk, er der altså virkelig nogle ting, der kan bringe mit pis i kog. Nu tænker jeg ikke børnemishandling og krig og sådan noget virkelig forfærdeligt noget, bare de der helt almindelige hverdagsting, der irriterer en grænseløst.

Her kommer min hverdagstings-hadeliste (ikke at forveksle med Trines alt for seje mandags-hadeliste) i ikke-prioriteret rækkefølge.
  • Hårlak, forstår slet slet ikke hvad det skal gøre godt for. Det gør jo bare hår stift og tørt?
  • Røræg lavet af pasteuriserede æg, det smager rædselsfuldt! Skulle du være i tvivl, så er det når det er grynet og smager lidt sødt. Tag jer sammen brunchcaféer!! Æg skal komme ud af en skal - ikke en dunk.
  • Folk der tager læsestof med på toilettet og siden lægger det tilbage på køkken-/sofa-/spisebordet. DET ER ULÆKKERT! Hvis det først er røget på lokummet, så må det blive der (eller blive smidt ud).
  • Fyre der lægger an på en i byen ved at sige noget nedsættende. Sidst måtte jeg høre på meget dumme ting om mine briller og bagefter kunne klovnen ikke forstå, hvorfor jeg ikke ville tale med ham. Stop nu det der 'The Game' pis og vær' lidt søde i stedet.
  • Folk der rykker i deres hunds snor/halsbånd. Eller endnu værre, giver deres hund kvælerhalsbånd på. Nej, dens hals er ikke lavet af galvaniseret stål og jo, den kan også få whiplash (den kan bare ikke sige det).
Hov, nu lyder jeg som en der har haft en rigtig dårlig dag, det er slet ikke tilfældet (men mere om det i morgen). Af og til er det bare rart at få luft :)
Hvad irriterer jer??

Look of the day: Rose, rouge, bordeaux...







Sådan så jeg ud i går aftes hvor jeg var ude at spise og i teatret at se Producenterne på Fjællebroen med kæreste. Mere om teaterstykket en af dagene. Nu er jeg nemlig på vej til frisøren, er dødnervøs...

Kryds fingre og hav en dejlig dag ;)

Outfit details: sweater, coat, belt and scarf vintage// dress Stine Goya// booties Zara// bag Balenciaga


What I wore yesterday for dinner + yet another theatre play.

onsdag den 29. september 2010

Café Wilder



I søndags inden vi var i teatret, spiste mine veninder og jeg på Café Wilder på Christianshavn.
Cafémad der lige er rykket et trin op,  må blive dommen :)
Jeg fik steak med fritter og bernaise (der gemte sig også et par gulerødder og asparges under bøffen), mens pigerne fik burger. Det hele var gedigent, simpelt og velsmagende. Ikke så mange dikkedarer, bare ordentlig 'bistro-mad'. Vi måtte dog sende en burgerbolle, der var lige vel sort og en burgerbøf, der var lige vel rød ud, men det blev ordnet med et smil, så det var til at leve med. Og GOD service - dejligt efter det lidt uheldige besøg på Lyst i lørdags...

Had some simple yet great food at Café Wilder at Christianshavn this weekend.

Pretty Little Things


Lidt 'nyt' brugt jeg fandt på loppemarked i Jægersborggade i lørdags og hjemme hos min mormor i går. Elsker virkelig brugte ting/vintage/genbrug. Kan godt lide at det er noget, nogen har været glad for på et tidligere tidspunkt. Og kan især godt lide hvis det er noget nogen jeg holder af har brugt engang. Så lad være med at smide for meget ud piger. Jeres døtre/børnebørn bliver måske glade for det engang :)

Some new vintage finds from a fleamarket i went to this weekend and my grandmothers closet.

Breakfast for one


Jeg er lidt af en morgenmadsafficionado og kan slet ikke forestille mig at gå ud af døren uden 'dagens vigtigste måltid'.
I morges stod den på røræg med timian og salsa, mango/hindbær/banan smoothie og min yndlingste for tiden: Pukkas Refresh.

Når jeg laver røræg foregår det blot sådan at jeg slår et par æg direkte ud i en varm pande (med lidt smør eller olie), som hvis man skulle lave spejlæg, og så rører jeg bare i dem der. Det bliver måske ikke helt så 'samlet', som hvis pisker det i en skål med mælk først, men man sparer opvask (vigtigt!) og jeg kan egentlig godt lide det lidt mere rustikke resultat. Man skal blot huske at gøre det ved svag varme - ellers ender man med en masse tørre flager. I dag kom der lidt frisk timian i ved tilberedning og lidt af Irmas gode øko salsa på toppen inden servering.

Smoothie af 1/2 banan, 1/2 moden mango, 1 par håndfulde frosne hindbær, sojamælk med vanille (til det dækker og blenderen kan køre rundt), evt. Husk Fiber (1-2 mål) og 1 spsk. hørfrøolie.

Så kan det jo kun blive en god dag :) Jeg skal til undervisning, ud at spise og i teatret, så mon ikke?

My breakfast this morning: Scrambled eggs with fresh thyme and salsa, mango/raspberry/banana smoothie and my favorite herbal tea of the moment - Pukkas Refresh.

tirsdag den 28. september 2010

War and Lovecraft


Min søndag aften var helt anderledes end den plejer. Først og fremmest var jeg i teatret, hvilket jeg ikke har været i al for lang tid. Dernæst var jeg så langt ude på Refshaleøen, som jeg aldrig før har været. Så langt ude at der var helt mørkt og man kunne se lysene fra København på himlen.
Jeg prøvede også at sidde i en bus, der bakkede 50 m, hvilket også var helt nyt for mig.

Forestillingen jeg var inde at se hedder War and Lovecraft og er en interaktiv teaterforestilling, der starter med en bustur fra Christianshavns Torv til Refshaleøen, hvor man så bliver sendt ind i en art udstilling med hørebøffer på. Herefter starter den egentlige forestilling, der er en blanding af teater og dans. Hele oplevelsen var så fin og gennemført, om end selve historien måske hang lidt nogle steder.
Vildt spændende og relevant stykke om sociale medier og spil på nettet, toppet fint op med dygtigt skuespil og nogle for vilde dansere.

Læs mere på War and Lovecrafts egen hjemmeside her eller besøg deres facebookside her.

Sunday I attended a very interesting and quite spectacular theatre play called 'War and Lovecraft' on social media and internet games. Great young danish actors and dancers made this a very pleasant show. Apart  from the play the experience consisted of an exhibition as well as a rather long busdrive.

mandag den 27. september 2010

Fruity chocolate truffels




Da jeg var på loppemarked i Jægersborggade i lørdags kiggede jeg også ind i flere af gadens spændende små butikker, bl.a. Ro Chokolade hvor jeg købte de her små himmerigsmundfulde. Især den med lime og den med solbær var mindeværdige (den grønne og den røde).

Divine little truffels from chocolatier Ro at Jærgersborggade.

Look of the day: My favorite colors




Har haft sådan en dejlig weekend. Ikke mindst på grund af alle jeres helt fantastisk dejlige kommentarer på konkurrence-indlægget! Skal sætte mig i eftermiddag med en kop te og læse dem igennem fra ende til anden. Glæde og taknemmelighed smitter, hvor er det fedt! Og der er mulighed for at deltage helt indtil på søndag, hvis man ikke har nået det endnu.

I går aftes var jeg ude at spise med nogle veninder og bagefter i teatret på en helt anderledes måde. Begge dele fortjener faktisk deres eget indlæg - heldigvis, så mere om det senere eller i morgen.
Nu står den på læsning og boligsøgning. Hvis en af jer derude ligger inde med en 3-værelses lejelejlighed i København K, S, V, N eller på Frederiksberg til en rimelig penge så må I meget gerne skrive på emilysalomon@gmail.com :D

Outfit details: cardigan + top Monki// cape + scarf ASOS// skirt Selected Femme // belt vintage// boots Dr. Martens// bag Mulberry


I've had such a pleasant weekend. Been to the theatre + out for dinner and have had a lot of fun with friends and family. Really got recharged and ready for this week :)

søndag den 26. september 2010

Konkurrence - vind labre grønne hårprodukter


Du kan enten vinde denne pakke til tørt/kruset hår: Moisture Shampoo, Brushing Elixir (conditioner), Hydrating Paste (hårkur) + en Dust It (hårpudder)...

... eller denne pakke til farvet hår: Restoring Shampoo, Sealing Lotion (conditioner), Replenishing Balm, ligeledes med en Dust It som bonus :)

For et par uger siden blev jeg spurgt af Schwarzkopf om jeg var interesseret i at prøve nogle af deres produkter. Det var jeg, men kun hvis de havde nogle der var fri for skidt og kanel som mineralske olier og parabener og uden hokus pokus som silikone og kunstige duftmidler.
Og det havde de sørme i deres ret nye og grønne serie Essensity. Sejt at hårgiganterne også er med på den grønne bølge.

Jeg er indtil videre rigtig glad for plejeprodukterne (har fået dem til tørt/kruset hår), især hårkuren og synes mit hår virker bedre fugtet, eneste anke er at de dufter lidt spøjst (på den lidt urtede måde). Duften fortager sig dog hurtigt og efterlader en ren og neutral duft.
Allermest begejstret er jeg dog for stylingprodukterne Styling Juice og Smoothing Cream også fra Essensity serien. Førstnævnte er genial at kramme håret op med for at fremhæve fald og give et let og naturligt hold OG den er varmebeskyttende. Smoothing cream er bare lige den rette kombination af glans og voks til at samle spidser, som jeg længe har ledt efter. Men pas på, den er drøj!

Nå, men nok om mig og nu til det væsentlige: I skal jo også forkæles, så jeg fik Schwarzkopf med på at udlodde to pakker med plejeprodukter til jer. I hver pakke er også den moderne klassiker, den vanvittigt populære hårpudder Dust It fra OSIS serien. Begge pakker har en værdi af 646,- kr.
Alt du skal gøre for at være med er at efterlade en kommentar til dette indlæg. 
I kommentaren skal du skrive om noget der gør dig glad, en solstrålehistorie du vil dele eller slet og ret noget du er taknemmelig for. Det kan være tre ord eller tre linjer - det er ligemeget.
Husk også at skrive din emailadresse og om du vil have pakken til tørt eller farvet hår.

Konkurrencen slutter på næste søndag d. 3/10 kl. 12.00, hvorefter jeg trækker lod mellem alle jeres glade kommentarer :)

Produkterne forhandles i øvrigt hos professionelle frisører, ring evt. til Bella Vista på 86804811 for at få oplyst nærmeste forhandler.

lørdag den 25. september 2010

Lyst









I formiddags var jeg på den nyligt åbnede café Lyst på hjørnet af Jægersborggade og Stefansgade med min smukke gravide veninde Gry.
Det var en lidt blandet oplevelse. På plussiden skal det nævnes, at der er noget så hyggeligt og pænt indrettet (med mintgrønne vægge), at priserne er rimelige og at maden også var ganske udmærket (herunder en topdollar hummus). Og at de lavede en rigtig god soja latte til mig. På minussiden var servicen gennemgående dårlig og totalt mangelfuld. Det virkede lidt som om det var en flok teenagere med tømmermænd, der kørte biksen. Og det var altså ikke fordi de var underbemandede (tvært imod) eller fordi det er et gigantisk sted, så der var ikke rigtig nogen undskyldning. Æv. Forhåbentlig var det bare en svipser, men når man selv skal rydde op efter de forrige gæster, ikke kan få en serviet ej heller få bordet tørret af, når halvdelen af ens bestilling mangler og det i øvrigt er umuligt at fange den zombi-agtige tjeners opmærksomhed (og derfor gentagne gange selv må op til bardisken for at få hjælp dér) så trækker det lidt ned i min bog.
Der skulle dog mere til at gøre os ilde til mode, så vi havde en alletiders hyggelig formiddag alligevel og sluttede af med at kigge på loppemarked i Jægersborggade :)

Had brunch at new café Lyst at Nørrebro in Copenhagen. Pretty decor and nice food, but the service was poor.

Miss Sweety



Er helt vild med min nye neglelak fra Gosh. Kan utroligt godt lide det 'rene' og pæne look man får med sådan en hudfarvet lak (at der så er nogen der har grønne neglebånd af for meget grøn lak, er en anden sag). Miss Sweety hedder den og i øvrigt er jeg ret varm på Gosh's lakker generelt. De holder godt, fås i nogle cool farver (red coral er en af de pæneste røde) og så er de prismæssigt til at have med at gøre.

New nail-varnish from Gosh in the color "Miss Sweety", love the clean and neat look of nude nails.

fredag den 24. september 2010

Happy b-day blog


Bloggen fylder et år -  well, fyldte i går... Jeg er en notorisk fødselsdagsglemmer (bare spørg mine venner, det er virkelig ikke en af mine heldigste sider), men kom faktisk i tanker om det i går eftermiddags lige inden jeg skulle til DANSK og A.O. tam tam i DANSK butikken på Istedgade. Så jeg fik fejret det med White Russians, miniforårsruller, pænt tøj og søde bloggerkolleger, men hvad fik bloggen? Og hvad fik I? Nada... Sorry.
Da der allerede var cupcakes på 'menuen' igår, bliver det balloner i dag til bloggen (og måske en lille fødselsdagshilsen fra jer?).
Til jer, fineste læsere som gør det her så sjovt, har jeg et par konkurrencer på vej, hvor I kan blive forkælet lidt.

Et år. Tænk engang. Har stort set blogget hver dag, så har også den mest fantastiske visuelle og virtuelle dagbog. Og hvor er der sket meget. Både for mig personligt, så mange glædelige begivenheder og desværre et par helt ufatteligt ulykkelige, men også med bloggen generelt.
Det allerydmygeste og dybtfølte tak for at I følger med og er så fabelagtige.
Jeg glæder mig til endnu et år!

Yesterday it was the blogs birthday... And I forgot... But anyhow: Thank you lovely readers for a wonderful year. I'm looking forward to the one to come :)

torsdag den 23. september 2010

Daal og Naan


Der er næsten intet der er så efterårsagtigt som suppe. Denne her er god, sund, nem og billig. Win win win.

Daal -
2 dl gule linser (jeg snød dog og brugte røde)
1 dl løg i tern
1 tomat i tern
2 tsk salt
1 tsk chilipulver
1/4 tsk gurkemeje
1 tsk garam masala
olie til stegning
1/2 l vand
1 dl friskhakket koriander

yoghurt

Linserne renses, skylles og lægges i blød i en times tid. Tomater, løg og krydderier blendes og steges gyldne i olie. Tilsæt linserne og lad det simre i 5 min. under låg og tilsæt så 1/2 l vand.
Koges igennem til linserne er møre - yderligere vand tilsættes efter behov.

Server med yoghurt, frisk koriander og naan.


Naan -
8 dl hvedemel
2 tsk salt
2 dl mælk
1/2 pk gær
2 spsk olie
1 dl yoghurt naturel
evt. en tsk løgfrø (jomfru i det grønne)
smeltet smør til pensling
evt. frisk koriander at drysse med

Lun mælken og rør gæren ud heri.
Hvedemel og salt blandes i en stor skål og æltes herefter sammen med de øvrige ingredienser, til dejen er smidig og glat.
Dæk dejen til og lad den stå lunt mens den hæver 1 times tid. Tænd ovnen på 225 grader.
Drys mel på bordet og ælt dejen godt igennem, før den deles op i 4-6 boller.
Rul hver bolle ud i en rund eller oval form på ca. 1/2 cm's højde.
Bages på midterste rille i ovnen i 5 min.
De varme naan-brød pensles med smør og drysses med koriander lige inden servering.

De blev forbløffende gode, ca. 10.000 gange bedre end dem man køber og det var easy peasy!

Det var vores søndagsmiddag. Hyggelig at lave og lidt anderledes. Begge opskrifterne er fra en af mine yndlingskogebøger: "Mit pakistanske køkken" af Rushy Rashid.

Agnes Cupcakes






pics Lea Gindin

I tirsdags prøvede jeg for første gang Agnes Cupcakes i Sværtegade - det bliver ikke sidste. Bliver formentlig nød til at spise mig igennem alle deres varianter...
Fik kokos og citron denne gang og selvom jeg godt kunne have brugt lidt mere syrlighed, var den helt tiptop. 'Hjemmebagt' på den gode måde og smagte ordentligt. Stort 5-tal fra mig.
Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle varianter kan fås hver dag. Min partner in cupcake crime Lea, blev eksempelvis en kende ulykkelig over at den cheesecake-cupcake, hun havde udset sig hjemmefra (jep, der er nogen der gør deres forarbejde), kun blev sat i produktion om lørdagen. Man kan nogenlunde se 'skemaet' over hvilke dage man kan få hvad på billede 3 (og mig der leger med iPhone mens jeg veeeeenter på at Lea finder ud af hvad hun så skal have, når hun ikke kunne få den ønskede cheesecake), bare så I ikke går forgæves. Jeg skal i al tilfælde snart derind en mandag, onsdag eller fredag og prøve den med lakrids...

Læs i øvrigt den ubeslutsomme Leas lommefilosofier her

Tuesday I went to Agnes Cupcakes, a new cupcake heaven in Copenhagen.

onsdag den 22. september 2010

Look of the day: All black (and white)


I går gik jeg helt i sort, hæhæ, ellers et særsyn for har jo som regel en eller flere farver på. Ved egentlig ikke hvorfor - føler mig virkelig bekvem i sort, måske jeg skulle gøre det lidt oftere (det lyder helt omvendt af hvad alle altid siger :D).
Brugte halvdelen af dagen i går på at trawle genbrugsbutikker igennem - uden at finde en eneste ting. Endvidere var min yndlingseyeliner fra Guerlain udsolgt alle vegne :(
Må have haft sygt dårlig shoppekarma... Havde heldigvis dejligt selskab og vi sluttede af på Agnes Cupcakes i Sværtegade og spiste... surprise ... Cupcakes!! Rigtig gode - men de fortjener vist deres eget indlæg en af dagene.

Outfit details: Jacket Filippa K// blouse Queens Wardrobe// jeans Topshop// boots Whyred// bag Balenciaga


Yesterday I was dressed in all black, something that happens very rarely... I'm not really sure why as I quite enjoy wearing black...

tirsdag den 21. september 2010

Tarte aux Reine Claudes



Blommerne 'marineres' i citronsaft og -skal, orangeblomstvand, vanillekorn og sukker.


Det færdige resultat bliver bedst hvis bunden forbages.


I søndags bagte jeg tærte af de sidste Reine Claude blommer, jeg havde fået fra min mor. Frugt og mørdej går man aldrig ikke galt i byen med. Lun tærte med blommer, æbler, blåbær eller brombær, det er da efterår! Det og kastanjer...

Frugttærte med mørdejsbund og -gitter
ca. 400 g frugt, her 20 Reine Claude blommer, men det kunne også være æbler, pærer eller bær
4-5 spsk. sukker (alt afhængig af hvor sur frugten er, smag selv efter)
kornene af 1 stang vanille
revet skal og saft af 1 citron (øko)
2 spsk. orangeblomstvand (giver en laber aromatisk smag, kan fås hos mange grønthandlere)

mørdej-
200 g smør (jep, det er noget heavy shit)
275 g mel
75 g sukker
1 æggeblomme

Halver blommerne (eller skær æblerne i både) og bland dem med vanille, citron, orangeblomstvand og sukker i en skål. Lad det stå og trække mens du laver mørdejen. Rør evt. lidt i det af og til. Frugten skal 'safte' lidt ud.

Forvarm ovnen til 200 grader.
Hæld melet i en skål og hak smørret ud deri til en grynet masse. Det skal være helt findelt. Kom sukker og æggeblomme i og hak videre. Ælt dejen sammenhængende og smidig og kom den i en frysepose eller pak den ind i film.
Kom den i fryseren i 10-15 min, til den er hård og fast.
Rul den ud så den passer til dit tærtefad. Den skal være knap 1/2 cm tyk. Skær den resterende dej i 1 cm brede strimler til gitteret.
Tryk dejen på plads i tærtefadet og prik bunden med en gaffel. Forbag bunden i 10 min. ved 200 grader, tag den ud og lad den køle lidt af.
Fyld nu bunden med frugten og saften. Læg dejgitteret over og bag den i ca. 30 min. Hold øje med den, når gitteret er fint gyldenbrunt skal den ud.

Server med flødeskum rørt med lidt vanille og flormelis, creme fraiche eller creme anglaise. Bon appetit!

Pie with plums, apples or blueberries is the definition of fall for me. That and chestnuts :)
Let me know if you need the recipe in English, then I'll be happy to translate it.

Remember the Burberry Prorsum show today

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er svært glad for Christopher Baileys fabelagtige designs for Burberry Prorsum, så derfor glæder jeg mig rigtig meget til senere i dag, hvor man på bl.a. Stylescrapbook kan se SS11 showet live fra London.
Sejt at et gammelt hus som Burberry har helt tjek på det med sociale medier og ikke blot synes at modebloggere skal med til deres shows, men at modebloglæserne også skal 'med'.

Det er kl. 16 Londontid, dvs. kl. 17 her. Og du kan se det lige her på Stylescrapbook.

Remember to 'attend' the SS11 Burberry Prorsum show live from London at 4 PM (London time) today. Stylescrapbook is livestreaming it.

mandag den 20. september 2010

Look of the day: Pink dress on a sunday stroll












'Lidt' billeder, høhø, fra i går da vi var ude at gå søndagstur i det fine efterårsvejr på det fine Amager :)
Kjolen er en ny Stine Goya sag, som jeg købte i fredags. Havde luret på den i et stykke tid og kunne ikke få den ud af hovedet. Er ikke den store impulsshopper, så tænker ofte lidt over tingene før jeg slår til. Den er totalt comfylicious i jersey og uld og med lommer, men kan også dresses op med et bælte i taljen og et par hæle, men hey hvad kan ikke det? ;)

Jeg er lige kommet hjem efter en lang dag på universitetet, efterfulgt af et rigtig fint Schwarzkopf hårmodeshow i PH Caféen på Halmtorvet, så nu vil jeg campere i sofaen med resterne af gårsdagens blommetærte og et par afsnit af Mad Men, er virkelig blevet afhængig af den serie. Er der nogen Mad Men fans blandt jer?

Outfit details: dress Stine Goya// cardigan Monki// socks Ayamara// shoes Zara// jacket vintage


I'm loving this new Stine Goya dress, so simple and comfy in a jersey/wool blend and with pockets, yet it has some amazing details. The bf says it reminds him of Star Trek :)
Related Posts with Thumbnails