søndag den 31. oktober 2010

Chilin' con carne



Jo koldere det bliver desto mere har jeg lyst til at leve af suppe, gryderetter og andet sammenkogt. Min all time favorit er dog chili con carne. Både fordi jeg er lidt af en hund efter stærk mad og er rigtig vild med bønner, men også fordi det er så sindsygt nemt.

Til en ordentlig skudefuld, til 4 personer, flere dage til én eller fryseren, bruger jeg:
400 g. øko hakket oksekød
1 stort løg
2 fed hvidløg
4 gulerødder, groft revne eller i skiver
evt. 2 peberfrugter, i tern/strimler
2 dåser hakkede tomater, gerne med smag (chili, hvidløg el. lign.)
1 dåse baked beans
1 dåse røde kidneybønner
1 dåse chilibønner (kidneybønner i chilisauce)
1 lille dåse majs
1 tsk chilipulver eller 1 lille frisk chili hakket (fjern kernerne!)
1 tsk kanel
2 spsk kakaopulver (ren mørk kakao, ikke Oboy ;D)
1 tsk spidskommen
Salt og peber

Svits løg og hvidløg til det er let gyldent, tilsæt så kødet og lad det brune. Lad gulerødder og peberfrugt stege med i et par minutter. Og så er det ellers bare at gå i gang med at åbne dåser og hælde på. Lad det hele koge igennem og tilsæt så krydderier. Lidt tomatpure eller et skvæt ketchup er heller ikke ad vejen. Lad det simre på svag varme under låg i min. 20 minutter, gerne lidt længere, og smag så til med salt og peber og evt. mere chili.

Server med en klat creme fraiche eller græsk yoghurt og evt. lidt brød eller brune ris (jeg bagte disse boller til).

VEGETAR: Jeg laver den også ofte i en vegetarudgave med 1 dåse kikærter og 3-4 dl. bulgur i stedet for kød. Tilsæt evt. lidt mere væde pga. bulguren.

Colder weather call for stews, soups and other meals simmering on the stove for a long time. One of my favorites is chili con carne, as it is spicy (I'm a spice-a-holic) and oh so easy.

14 kommentarer:

  1. FUUUUUUCK (undskyld sproget), men hvor blev jeg sulten.. Chili con carne har aldrig rigtig sagt mig det store når jeg har set det på en menu kort, men tror faktisk aldrig at jeg har smagt det, men det skal jeg da for alvor prøve efter at have set dit billede der :o nams !!!! hvor ser det godt ud :).

    Kærligst Anette
    www.anettenickelsen.com

    SvarSlet
  2. Mmm hvor ser det godt ud. Kan da være det er Chili jeg skal bikse sammen til søndagsklub-damerne senere. Tak for inspirationen og god søndag :)
    Cecilie
    http://minforestilling.blogspot.com/

    SvarSlet
  3. uhh. chili con carne er også en af mine vinter-farvoritter :) det smager så godt..! jeg kommer dog også kikærter i (selvom den er med kød) og lidt squash synes jeg også passer så godt til :)

    SvarSlet
  4. haha, elsker din humor- ren mørk kakao ikke oboy ;)

    SvarSlet
  5. mmmmmmh hvor ser det lækkert ud! du forstår altså virkelig også at få noget så simpelt som chili con carne til at ligne noget fancy ;)

    SvarSlet
  6. Når du laver vegetarversionen, hvornår i opskriften skal kikærter og bulgur så i? (:
    og for at citere første kommentar: fuck, hvor ser det lækkert ud!

    SvarSlet
  7. tror jeg skal prøve dit kakao trik og vil anbefale et skvæt balsamico eddike også!

    SvarSlet
  8. Mmmmh, hvor smagte det godt! Skyndte mig ud at købe ind til det, da jeg så dit indlæg, hvor er det bare nemt at lave! Her blev der godt nok til en del mere en 4 personer, men så er der også lækker middagsmad i morgen ;)

    SvarSlet
  9. Mmmmh, denne opskrift må jeg prøve. Det skønne ved gryderetter er at de bliver mere smagfulde, når de får lov til at stå og simre, og imens det står og bobler, kan man fx. dyrke Yoga. Total win win når man først er hjemme fra arbejde kl. 17.30.

    SvarSlet
  10. Chili con Carne er det bedste - fedt at se, at du også bruger øko kød ;-)

    /Linda

    SvarSlet
  11. Oev, du rettede overskriften - jeg synes det var saa gennemtaenkt at det var Chillin' con carne som soendagsmad... Men, det aendrer ikke paa at den staar på Chli(n) con carne i aften :)

    SvarSlet
  12. Ser lækkert ud! Bruger du også den væde, som bønnerne ligger i, eller hælder du det fra forinden?

    Smil fra Anne

    SvarSlet
  13. Tak for fin respons og tilmed gode tips. Og sejt at I kan lide min perfide kakao-humor :)

    Mht. kikærter og bulgur, skal det bare i så det passer med den kogetid, der står på posen. Jeg bruger dog forkogte/dåsekikærter og kommer dem i sammen med bønnerne.

    Jeg bruger væden fra ekempelvis chilibønnerne og baked beans, der jo nærmest er tomatsovs, men ikke bare den klare væde fra de almindelige kidneybønner og majs.

    Natacha - Det var oprindeligt en (heldig) fejl, men har nu rettet det tilbage til ære for dig :)

    SvarSlet
  14. Kære Emily,
    Elsker dine opskrifter! Så står den på chili con carne i imorgen. He he :-)
    KH Maria

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails