lørdag den 25. september 2010

Lyst









I formiddags var jeg på den nyligt åbnede café Lyst på hjørnet af Jægersborggade og Stefansgade med min smukke gravide veninde Gry.
Det var en lidt blandet oplevelse. På plussiden skal det nævnes, at der er noget så hyggeligt og pænt indrettet (med mintgrønne vægge), at priserne er rimelige og at maden også var ganske udmærket (herunder en topdollar hummus). Og at de lavede en rigtig god soja latte til mig. På minussiden var servicen gennemgående dårlig og totalt mangelfuld. Det virkede lidt som om det var en flok teenagere med tømmermænd, der kørte biksen. Og det var altså ikke fordi de var underbemandede (tvært imod) eller fordi det er et gigantisk sted, så der var ikke rigtig nogen undskyldning. Æv. Forhåbentlig var det bare en svipser, men når man selv skal rydde op efter de forrige gæster, ikke kan få en serviet ej heller få bordet tørret af, når halvdelen af ens bestilling mangler og det i øvrigt er umuligt at fange den zombi-agtige tjeners opmærksomhed (og derfor gentagne gange selv må op til bardisken for at få hjælp dér) så trækker det lidt ned i min bog.
Der skulle dog mere til at gøre os ilde til mode, så vi havde en alletiders hyggelig formiddag alligevel og sluttede af med at kigge på loppemarked i Jægersborggade :)

Had brunch at new café Lyst at Nørrebro in Copenhagen. Pretty decor and nice food, but the service was poor.

8 kommentarer:

  1. Her er et par steder i Aalborg, hvor jeg tænker det samme, faktisk. Nu har jeg selv været tjener i 4 år under studie, så undrer mig over at 4 tjenere ikke når at tilfredsstille 10 borde fx.

    Ser lækkert ud, ellers - virkelig !

    /Linda

    SvarSlet
  2. Årh, den brunchtallerken ser goodt nok lækker ud. Mmh, brunch!:o)

    SvarSlet
  3. Åh, hvor trættende! :( Det er simpelthen så irriterende og forstyrrende for hele indtrykket, når servicen er så dårlig.

    Til gengæld ser brunchen virkelig lækker ud og sikken fin mave veninden har! :)

    SvarSlet
  4. Ærgerligt med betjeningen, brunch-tallerkenen ser ellers lækker ud!

    SvarSlet
  5. Har været forbi Lyst en enkelt gang og var heller ikke rigtigt imponeret. Det var lidt samme historie, masser af mennesker på arbejde og alligevel et meget langsomt tempo. Men hyggeligt sted ellers.

    Og sjovt at du var forbi Jægersborggade, vi kiggede forbi loppemarkedet senere på eftermiddagen. Er svært glad for den gade, hashhandel til trods.

    SvarSlet
  6. Det ser ud til at være et hyggeligt sted og maden ser lækker ud. Lad os håbe, betjeningen bare havde en dårlig dag.

    Apropos dårlig betjening... Så var jeg på Fisketorvet og shoppe i weekenden og magen til dårlig betjening skal man lede længe efter. Blandt andet ville jeg købe et par sorte støvler i Bianco, som det viste sig de ikke havde flere tilbage af i min størrelse. Herefter spurgte jeg, om de havde flere i brune, for så ville jeg gerne bede om sådan et par. Ekspedienten gav herefter et meget dybt suk og rullede næsten med øjnene, da hun sagde: "Ja, det har vi faktisk, men så skal jeg altså HELT ned i kælderen efter dem...". Man fristedes til at give hende et puf og sige: "Jamen, så må du vist hellere se at få lettet måsen!"

    SvarSlet
  7. Smukke smukke Gry.. -dejligt billede med maven og hjertestolen :-)

    SvarSlet
  8. Ja service er vist desværre ikke danskernes stærkeste side. Æv for det :(

    Linda - lige præcis. Jeg arbejder også selv som tjener ved siden af studierne og det var mig helt ubegribeligt hvordan vi ikke fik verdens bedste service på Lyst med 3 tjenere, 2 ved baren/disken og 3 i køkkenet på et relativt lille sted. Er selv alene om 10 borde med alt hvad der dertil hører...

    Katrine - jaaaaa hun er så fin!

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails