onsdag den 16. december 2009

When in London


Sidst jeg var i London tog jeg den helt store turisttur med masser af sightseeing. Er ret vild med Gorkin-bygningen, der faktisk er bæredygtig. Og Tower, de der ravne er for fantastiske.

Er stadig skidtmads, men satser stadig på at tage til London på fredag.
Og glæder mig. Men det havde nu været federe hvis jeg var helt frisk, julemirakel kom hid...

Hovedformålet med turen er, at min veninde Nina skal over at mødes med sin mr. Darcy og at der forhåbentlig stadig er lige så sød musik, som da de mødte hinanden i København for godt en måned siden. Det er egentlig lidt crazy, men de to lovebirds faldt pladask for hinanden og har skrevet glødende mails siden og jeg er jo all in for lidt hovedkuls romantik. Så da hun luftede idéen om at tage til London (hun syntes alligevel det var lidt for angstprovokerende at stå med projektet alene, hvis han nu viser sig at være psyko when in UK), så jeg er med som en slags anstandsdame/3. hjul/ love-promoter.
Og jeg var ikke svær at lokke, London ved juletid og kærlighedsprojekt, what's not to like?

Har slet ikke fået tænkt over hvad jeg skal i London, men her er et lille udkast med mulige bud:
  • På Victoria & Albert Museum, yndlings!
  • På Tate Modern, der er bl.a. en Andy Warhol udstilling for tiden
  • I Nicholas Kirkwoods butik, skal bare kigge...
  • Topshop! på Oxford Circus
  • Måske Primark og anden engelsk highstreet
  • Harrods, for at se al julepynten og lysene
  • Billig sushi
  • Tusse rundt på Portobello road
  • På Camden market
Hvis I har idéer, adresser og tips, så skriv endelig! Jeg har været i London et par gange, men altid kun et par dage af gangen, så er absolut ikke ekspert og bliver meget glad for hvis I vil dele ud af London-favoritter ;)

2 kommentarer:

  1. Jeg har masser af forslag! Med en kæreste der bor derovre har jeg efterhånden været der flere gange end jeg kan tælle, så jeg har efterhånden en temmelig lang liste af yndlingssteder. Anyways, steder jeg ikke vil misse når jeg er derovre er:

    -Monmouth Coffee. Cafe med den-efter min mening- bedste kaffe i London. Der ligger en i Covent Garden området, som med en masse fine butikker i sig selv er et besøg værd, og en ved London Bridge Station. Hvis man kigger forbi den ved London Bridge i weekenden kan man også lægge vejen forbi Borough Market som ligger overfor, det er et rigtig godt farmers market, ville ønske vi havde noget lignende herhjemme.
    -Brick Lane: Ligger i den hippe del af øst London og har nogle cool barer og butikker, samt en meget autentisk jødisk bagelshop.
    -Primark hører også til et af mine must visits, men er et helvede på fredage og weekender, ihvertfald den på Oxford Street.
    -Marylebone High Street, ligger ikke langt fra Oxford Street og Bond Street station og har nogle rigtig fine butikker og 2 af mine yndlingsspisesteder i London: la fromagerie (god morgenmad) og The Providores ( alt er godt der!)
    -Libertys, som jeg synes er det fineste af stormagasinerne i London, meget inspirerende og ikke så stort og hektisk som de andre.

    Nå, det blev lidt af en smøre og jeg kunne sådan set blive ved, men jeg håber det kan bruges.
    Hav en fantastisk tur derover (og sig endelig til hvis du vil have flere råd!).


    Tora

    SvarSlet
  2. Hej Tora,
    Tusind tak, så dejligt med insider-tips. Fedt med spise- og kaffesteder, det er ofte svært at finde de goder steder hvis man ikke kender byen så godt.
    Klem

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails