mandag den 22. november 2010

En læser tester volumenprodukter


For en måneds tid siden udloddede jeg en æske fuld af volumenprodukter fra Tressemmé. Jeg har nærmest både for meget hår og volumen, så det gav ikke rigtig mening at jeg prøvede produkterne og samtidig synes jeg jo det er ret så hyggeligt at kunne glæde en af jer af og til.

Anna-Sofie, der vandt, har testet produkterne og her er hvad hun skriver:
"Jeg har nu haft mulighed for at teste de nye produkter fra Tressemmé, 24 Hour Body, i godt 3 uger og jeg må sige at de har gjort stort indtryk på mig! Allerede ved første øjekast forelskede jeg mig i produkterne og den fine æske de blev leveret i. Jeg har selv fint skandinavisk hår, der hurtigt ”klasker” sammen, så jeg var henrykt over disse nye produkter, der som bekendt lover volumen i 24 timer. Efter diverse hårvaske og flere stylinger er jeg nu nået frem til, at produkterne rent faktisk virker! Hårshampooen og balsammen gør håret blødt, lækkert og ikke mindst tykt og efterlader det med en lækker duft af hindbær.
Af stylingprodukterne er det Blow Dry Lotion og Root Boosting Spray der får flest guldstjerner! Man ser tydeligt rødderne løftes, håret føles tykt og føles ikke klistret. Jeg har derefter sluttet af med Finishing Spray (hårlakken) der virkelig holder godt, uden at fedte eller klistre. Volumen holder længe, om den holder i 24 timer præcis er dog svært at sige...
Det eneste jeg har haft lidt problemer med, er rundbørsten. Det er en super lækker børste, men der skal lidt øvelse til, før jeg kan finde ud af at gøre det ordentlig.

Men alt i alt – lækre produkter, bestemt pengene værd!"

Det lyder jo ret så godt, må man sige. Er I andre der har prøvet dem?

A month ago one of my readers won a lot of volume products from Tressemmé here on the blog. She has tested the products and reviewed them. Verdict: It really works.

3 kommentarer:

  1. Hvor lyder det bare fedt. Har selv meget fladt hår, det der må da lige prøves af. Hvor meget koster produkterne, nogen der ved det?

    Rose

    ROSELAVIEENROSE.BLOGSPOT.COM

    SvarSlet
  2. Rose - ved ikke præcis hvad de koster, men de bliver solgt i supermarkeder og Matas og til en billig penge for en stor dunk, mener det er omkring 80 kr. for de store shampoo/balsam ;)

    SvarSlet
  3. Jeg bruger TRESemmé produkter, bare ikke de samme som på billedet. Dem jeg bruger hedder "TRESemmé Moisture Rich", og det er også nogle super gode produkter :)

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails