lørdag den 9. oktober 2010

Broccoli & Green Tea Smoothie





Grøøøøøn smoothie.

1 STORT GLAS
1 dl sojamælk
2 dl grapefrugtsaft (eller ananas eller appelsin, hvis man ikke er til grape)
2 dadler
1/2 tsk vanillepulver (pulver, ikke sukker)
1 håndfuld persille
1/2 banan eller 1 lille banan
150 g frosne broccolibuketter
1 spsk hørfrøolie
1 brev grøn tepulver eller matcha tepulver
2 tsk spirulinapulver
Evt. ren valleproteinpulver 1-3 spsk (dette er hvis du bruger den som helt måltid eller motionsdrik, er det som tilbehør til din morgenmad eller mellemmåltid, kan det udelades)

Kom det hele undtagen olien i en god, stærk blender, og kør 1-2 minutter til det har en lækker shake-konsistens. Tilsæt olien til sidst og kør ganske kort.

Det her er bare mit forslag (i øvrigt meget inspireret af en lignende smoothie i den lækre kogebog "Spis dig yngre") og man kan sagtens udelade spirulina, grøn te m.m. hvis det ikke er noget man ligger inde med eller har lyst til.
Dog ville jeg ikke udelukke olien, selvom mange måske synes det lyder underligt. Det rigtige fedt er super sundt og hørfrøolie indeholder masser af omega 3 & 6. Smukt hår, hud og negle og sunde og smidige celler og organer har brug for fedt. Desuden skal der fedt til for at mange vitaminer overhovedet kan optages - og det er jo synd at drikke en vitaminbombe af en smoothie og så ikke få det optimale ud af den, til det hjælper olien :)

Smoothie of broccoli, green tea powder, parsley, banana, soy milk, grapefruit juice, dates, vanilla, spirulina, whey protein and flaxseed oil. Soooo greeeeen, soooo goooood!

8 kommentarer:

  1. Uh, det ser lækkert (og sundt!) ud! :)

    kærligst, Mikaela

    SvarSlet
  2. Lækkert. Må man spørge, hvilken slags blender du bruger? Altså model?

    SvarSlet
  3. Den ser MEGET sund ud den smoothie, må snart prøve at gøre en af dine mange smoothies efter :)

    SvarSlet
  4. Takker :)

    Anonym - jeg har en Kitchen Aid Ultra Power blender ;)

    SvarSlet
  5. Spirulina er helt fantastisk! Jeg spiste det dagligt i pilleform i en periode, hvor jeg psykisk var nede - sundt og naturligt humørboostende - på sigt.

    Kh
    Signe

    SvarSlet
  6. Hej :)
    Hvor ser det vildt lækkert ud - gid jeg havde en ordentligt blender!

    Er det "spis dig yngre" af
    Thorbjörg Hafsteinsdottir, Ina Bjerregaard?

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails