mandag den 20. september 2010

Frisørskræk


Grinte en hel del, da jeg så dette billede fra i torsdags til Wella/Braun event. Nu skal det her jo ikke ende som en hårblog, men jeg har altså brug for jeres hjælp.

Jeg er fuldstændig panisk angst for at gå til frisøren. Se hvordan jeg sidder og knuger hænder og ser helt perpleks ud, bare ved at få stylet håret. Jeg har alt for mange alt for dårlige frisøroplevelser i bagagen. Er især blevet skamklippet en hel del gange af frisører, der enten ikke forstod mit hår eller ikke forstod hvad jeg ville have.

Den frisør jeg har brugt det sidste års tid har faktisk været rigtig god, men hun står ikke i salon længere og når man går til frisøren så sjældent som jeg gør, synes jeg det er rart at få hele salonoplevelsen med.
Så derfor: Er der nogen der kender en dygtig frisør her på Sjælland (gider godt at rejse lidt for det, hvis bare det er godt), der forstår sig på tykt, stridt hår med masser af fald? Eller en der er en haj til at klippe krøller?
Pretty please??

20 kommentarer:

  1. Christina Pust i 'Hair by Pust' er sindssygt dygtig!! www.hairbypust.dk
    Hun kan klart anbefales :)

    SvarSlet
  2. Charlotte fra Klippegalleriet i Køge er sindssygt dygtig :-)
    Jeg har selv nærmest afrokrøller, og dem klipper hun rigtig godt!

    SvarSlet
  3. Anna fra Salon Zenz i Rosengårdsstræde - hun er den bedste! Til alt faktisk tror jeg.. hun går dog på barsel i næste måned, men er værd at vente på !

    SvarSlet
  4. Kender det ALT for godt! Har selv krøller og er ofte blevet rigtig skuffet og ked af mine frisørbesøg, fordi mange frisører ikke er gode til at klippe krøllet hår.. Desværre er min frisør min kusine, som har bosat sig i Milano.. Jeg kan godt anbefale dig hende, men regner ikke med at du ville rejse så langt for et frisørbesøg! :-)

    SvarSlet
  5. Giver min ynglings videre - Jørgen fra "Ludvigsen" i Pilestræde 42. Prisen er lidt til den dyre side - men oplevelsen er det hele værd. Jeg elsker - elsker - ELSKER at blive klippet af ham!
    Der bliver sat en hel time af - og man har aldrig fornemmelsen af, at det bare er noget, der skal overståes i en fart, ikke noget "pølsefabrik" her. Det er virkelig en god oplevelse - og det kommer fra en, som også har haft en del dårlige frisør-oplevelser.
    Ps - tlf nr er: 3314 0133

    SvarSlet
  6. Jeg er selv sindsygt glad for Anna fra Frisør Zenz , den lige ved Nørreport station, hun er bare væk det næste års tid på barsel, men hvis du ikke har fundet nogen endnu til den tid ved du hvor der er en god én. Hun er den første frisør jeg er kommet tilbage til.

    SvarSlet
  7. Jeg har også altid haft frisørskræk, efter flere frisører har skamklippet mig, en valgte endda at give mig en lille "fræk" hanekam! Nok om det ;) Men jeg går heller ikke til frisøren særlig tit, men har fundet den perfekte. Kasper fra Gun-Britt i silkegade. Han er så god til langhårede piger, jeg har langt uregerligt hår med masser af fald, og han giver mig altid håret som klæder mig. Det er første gang jeg nogensinde har været glad når jeg er gået fra frisøren - og har brugt ham lige siden! Det koster vist nok 750,-, men jeg bliver ikke klippet så tit, så det er alle pengene værd!

    SvarSlet
  8. Puha kender totalt til frisørskræken, er kommet hjem med de særeste hårfarver og en underlig undercut totalt mod min egen vilje. Håber at du finder en som du lige kan anbefale herinde;)

    SvarSlet
  9. Årh taaaak hvor er I bare seje!!

    Og lidt rart at høre at jeg ikke er alene om min frisørskræk.

    Sara - hehe... nej det er nok lige langt nok :)

    SvarSlet
  10. Jeg har også selv det mest genstridige krøllede hår, der ter sig på helt sin egen måde! ;) Min frisør hedder Christel og har en salon i Bagsværd kaldet Hot n'tot. Og hun er bare så god til at klippe i krøllet hår! :) Kender godt din skræk - var engang ude for en frisør der først glattede ALT mit hår, og derefter klippede det. Tror du ikke lige det lignede noget der var løgn dagen efter, da jeg vaskede det! ;)

    SvarSlet
  11. Endnu et plus er at hun kun tager 280 kr. for en klipning :)

    SvarSlet
  12. Johanne - præcis, plejer også altid at få glattet mit hår inden. Og jow jow, det ser da fab ud når man går derfra, men lige så snart det bliver vådt og krøller op igen ligner det så noget der er løgn :(
    Tak for endnu et super tip.

    Ih, nu ved jeg slet ikke hvem jeg skal vælge :) Men det er jo et dejligt luksusproblem.

    Tak tak tak!! I er altså de bedste!

    SvarSlet
  13. Jeg kan også kun anbefale Christina Pust fra Hair by Pust. Jeg har meget tykt og stridt, lidt hesteagtigt hår og hun formår altid at ordne mit hår, så jeg er supertilfreds når jeg går derfra og bedst af alt - ikke er nødt til at gå direkte hjem og vaske og sætte det selv.. ha ha.
    Og så er hun supersød og der er en lækker massagestol og god kaffe og nødder. Mmmmm.

    SvarSlet
  14. Berit eller Helle i Frk. Himmelblå på Istedgade 79 kan helt klart anbefales!!!! :-)

    - Emma

    SvarSlet
  15. Jeg har ikke stridt hår som dig, men naturligt fald og har fundet en frisør som bare er perfekt til at klippe krøller. Hun har sin egen salon på Østerbro. Hun hedder Liv & salonen hedder Amorf. Du kan evt. give hende et ring på 26700212. Ellers ligger hendes salon på Strandboulevarden, tror du kan finde den via krak :)
    Held & lykke og håber du finder en som du føler dig i trygge hænder ved!

    SvarSlet
  16. Verdens bedste frisør hedder Katrine. Hun har en hyggelig salon i Hyskensstræde 16. Jeg har henvist flere veninder til hende, som alle er blevet helt begejstrede for hende, og sværger til hende - blandt andet en veninde med meget krøllet hår. Og vi er tydeligvis ikke alene om begejstringen: http://evamariesihm.com/2010/09/15/suka/

    SvarSlet
  17. Årh hvad hvor er I altså gode! Havde slet ikke regnet med at så mange ville komme mig og mit garn til undsætning, tusind tak!!
    Har nu verdens bedste samling af gode frisører :D
    Vidste jo at de måtte findes derude... Dejligt at jeg har jer at spørge ;)

    SvarSlet
  18. Sanne D hos frisorplanb.dk :) Godt nok koster det 700 kr, men jeg er selv panisk for at gå til frisøren, og hun tager ikke for meget af i længden :)

    SvarSlet
  19. Jeg vil også bare anbefale Gun Britt. Kasper derindefra har også klippet mig da han var elev, og han var super. Men jeg har ikke råd til de dyre priser, så jeg bestiller hver gang en klip hos deres elever. Det koster vist 380. Det er super godt hver gang. De siger også selv at deres elever er lige så gode som mange færdiguddannede frisører, og de lader jo ikke nogen gå ud fra salonen med hår, der ikke lever op til deres omdømme :) Jeg har nogle gange prøvet at bestille andre steder, men det bliver aldrig ligeså godt som hos Gun Britt. Jeg har ligesom dig langt, tykt og genstridigt hår med fald, og hvis frisøren ikke er god, så kommer man ud med en slem høstak :)

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails