Cola du er min allerbedste ven - Det er fyre med dårlig attitude til gengæld ikke

Hallu dejligste læsere. Jeg er ramt i dag. Ondeste tømmermænd, men har virkelig selv været ude om det. Drak vin i går. Og øl. Og cider. Og drinks. Og er der noget jeg ikke skal, så er det at blande. Var til fredagsbar på min venindes studie og senere på Understellet. Sluttede af med durum mix, filosoferen om livet og fritter på Konya ved runddelen kl. 6 om morgenen. Konya er et af mine favorit kebabsteder, måske ikke fordi de har den bedste kebab (spiser ikke nok af det til rent faktisk at kunne sammenligne eller bedømme), men fordi jeg har så mange gode minder fra det sted. Og så har de en samovar, hvilket var et stort hit i går hvor det var så koldt, fik drukket varm te i spandevis :)

Lige nu er den lille cola-mand min bedste ven. Livseliksir på flaske!

Ved ikke om det skyldtes, at mit hår er blevet et par toner lysere, men måtte høre på usandsynligt mange klichéprægede scorereplikker i går. I så fald har blondiner det både hårdere og sjovere.

Nu må I endelig ikke misforstå mig, jeg bliver selvfølgelig smigret og tager det som en kompliment, at nogen overhovedet viser interesse. Det skal på ingen måde lyde som noget hovent blær. Bare så vi lige har det på det rene.

Men det her er jo mest en pigeblog og jeg betragter Jer der læser med, som en slags veninder. Og sådan nogen kan jo godt få lidt af sladderen fra byturen ikke?

Der var en fyr der i ramme alvor spurgte mig om det virkelig kunne passe, at man kun måtte fyre fyrværkeri af nytårsaften. For der var det smukkeste fyrværkeri foran ham lige nu. Say what?

Fik et par til i samme stil, og det er altså for sjovt og helt ok og sødt og uskyldigt. Men altså ikke lige det der rykker for mig.

Noget jeg til gengæld synes er en underlig trend blandt scoretaktikker hos fyre, er den arrogante og lidt nedgørende stil: Eksempelvis fyren der kommer hen for at snakke og indleder samtalen med at spørge hvad 40 divideret med en halv er. Sådan noget tænder jeg altså helt af på. Også selvom jeg godt ved det er 80, fordi det er det samme som at gange med 2. Men hvad hvis jeg ikke havde vidst det? Var jeg så blevet erklæret ikke egnet? Eller netop egnet? Valgte at svare og så skride og undgå idioten resten af aftenen.

En anden variation af den arrogante og nedladende type er dem der først kritiserer noget ved pigens udseende (som regel en lille ting, men nok til man føler sig ramt på sin forfængelighed) for derefter at prøve at score hende. Sådan lige pille hende lidt ned, for selv at føle sig lidt sejere og føle de har styringen eller jeg ved ikke hvad.

Den allerbedste, eller i virkeligheden værste, var fyren, der købte mig en øl på Understellet inden lukketid og som jeg snakkede lidt med. Han var faktisk helt sød, indtil han blev oprigtig fornærmet over at jeg hellere ville ud at spise kebab med pigerne end at lære ham bedre at kende. Han blev virkelig sur. Som om han havde 'købt' mig med den øl. Han kunne jo have spurtg om mit nummer eller noget. Men direkte at forvente at jeg skulle med ham hjem er da for groft....

Men hvorfor alle de underlige spil? Hvorfor kan en fyr ikke bare sige til en pige 'Hey jeg synes du ser rigtig sød ud (ikke noget med fyrværkeri eller stjerner), vil du snakke/danse/drikke en øl med mig' og så kunne de jo spørge hvad man laver/hvad man drømmer om/ hvad ens yndlingsfarve er i stedet for at stille matematikspørgsmål eller sige at ens øjne sidder ret tæt eller konsekvent kalde en for Emilia, når man har skåret ud i pap og klappet at man hedder Æ-M-E-L-I.