Julekaffe og romantik

Blev vækket af GLS mand, der ringede på min dør kl. 8. Helt søvdrukken og med morgenhår galore, åbnede jeg og kvitterede for min pakke. Havde heldigvis haft åndsnærværelse nok til at nå at kaste en frakke over slightly gennemsigtig Sonia Rykiel natting.

Hmm.. ikke den måde jeg helst vil vækkes på. På den anden side er jeg aldrig blevet vækket på den måde jeg helst vil vækkes på, så det var ikke GLS mandens skyld.

Egentlig ret vildt at tænke på at jeg i en alder af 24 1/2 (jep så barnlig er jeg, tæller også stadig i 3/4) og med en lille håndfuld småseriøse forhold bag mig, aldrig har fået serveret morgenmad på sengen. Ever... Men har i det hele taget aldrig været sammen med nogen, der har gjort det i grand romantic gestures. Eller i al tilfælde ikke de der classic (og måske kliché) ting som blomster, undertøj, middage, diamanter, en lille tur til Paris, et glødende brev, morgenmad på sengen eller et par Louboutin stilletter (og et kæmpe skab de kan bo i). Forstå mig ret, behøver jo ikke at være noget dyrt, det var bare lidt mere håndgribelige eksempler.

Hvorfor er fyre blevet så nærige med romatikken. Er det derfor vi alle sammen er helt forelskede i Twilight cirkuset? Fordi det er gammeldags heltetyper, der redder deres elskede og er opofrende og romantiske på en måde, der er ved at gå i glemmebogen?

Eller som da jeg så Gossip Girl i går og blev så rørt af Nates omsorg overfor Serena. Han bankede skurken i gulvet og veg efterfølgende ikke fra hendes hospitalsseng. Selvom man er en strong independant woman vil man jo gerne reddes lidt og behandles som en prinsesse af og til... Eller hvad siger I?

Ret skal være ret for der er en del der har lavet middag til mig. Og en der har skrevet en sang.  En anden har lavet en tegneserie om min hund, hvilket også er ret sødt. Min sidste kæreste lavede en sammenplantning af krydderurter til mig og det var også ret fint set i lyset af, at jeg havde snakket om hvor godt jeg kunne tænke mig en altan, så jeg kunne have krydderurter i altankasserne.

Og jeg har også fået blomster, men altid på den nærige måde. Som i brune (!) chrysanthemum eller noget fra en tank og så kan man jo lige så godt lade være efter min mening. Hvis det er et pengespørgsmål, så hellere nøjes med én perfekt langstilket rose end en masse juks. Eller også har det været bagtanke- eller undskyldnings-blomster, hvilket er det værste i hele verden.

Nu kommer jeg til at lyde helt bitter og det er slet ikke meningen. Jeg er bare håbløs romantiker.

Som Carrie siger i sidste afsnit af SATC:

"I'm looking for love. Real love. Ridiculous, inconvenient, consuming, can't-live-without-each-other-love."

Nå, det her indlæg skulle egentlig bare have handlet om, at jeg efter GLS besøg tog vuf på morgentur og stoppede forbi Baresso på vejen hjem. Og købte en julelatte, der smagte godt...